Børsen_1619-1915

23 1619 paabegjmdtes Udgravningen af Grunden og Fundamenteringen, hvilket var forbundet med store Vanskeligheder, da Dæmningen var forholdsvis smal og næppe endnu havde sat sig. Vi ser af Kongens Skrivelse fra Skanderborg af 28. December 1619 til Universitetet i Kjøbenhavn, Kapitlet i Roskilde, Lensmanden Kay Rantzau og Mogens Pachs og af Skrivelse den følgende Dag til Forstanderen for Wartou, hvorledes deres Rønder og Tjenere i Kjøbenhavns og Roskilde Amter blev udkommanderede til at skaffe og køre Sten til Rørsen. To Møller, en »stor Hestemølle« og en »liden Haandmølle«, tjente til at pumpe Vandet op. Trods alle Forsigtighedsregler blev dog Dæmningen en Gang gennembrudt, og en stor Del af Arbejdet maatte da gøres om. Selve Opførelsen af Rygningen paabegyndtes 1620. Denne kan man følge gennem de fra det gamle Rentekammer-Arkiv beroende Regnskaber, der har dannet Grundlaget for G. F. Lassens interessante: »Bidrag til Børsens Historie i de første Halvhundrede Aar«. Det fremgaar af disse Regnskaber, at Kongen selv har leveret Hovedmaterialerne, derunder de til Gavlene og Facaderne anvendte hollandske Mursten, de gullandske og ølandske Fliser og de til Portalen anvendte toskanske Marmorsøjler. De Haandværkerne anviste Beløb gælder derfor som Regel kun Arbejdslønnen. Ligesom Materialerne var af første Sort, blev ogsaa de mest ansete Haandværkere knyttede til Bygningen: Tømrermestrene Vidt Kragen — Mester Fit, som han kaldtes af sine Svende — og Just Zeug, Murermesteren Morten Weichardt, og for Billed- og Stenhuggerarbejdets Vedkommende, foruden Hans og Laurids Steenwinkel, Stenhuggerne Hermann Rollefinck og Geert Backmann. 1621—23 opførtes Kampestenssoklerne, Murene og Tagværket; 1622 sluttedes Kontrakt med Vidt Kragen om Tømmerværket. Med Murermesteren Morten Weichardt sluttede Kongen Kontrakt »at han paa hans egen Bekostning, saa og med hans egne Svende og Folk, skal af Grunden opmure den nye Børs ved den nye Amagerbro her for Slottet, med Fundament at lægge, og det med alsomstørste Flid at fuldfærdiggjøre, saavidt Muurscheden udkræver, efter den Skabelon og Afridsning hannem paa Kongelig Magistrats Vegne overanvortet er; hvorfor Kongelig Majestæt naadigst haver lovet og til­ sagt hannem 2600 Rdlr. Courant, efterliaanden som Arbejdet fanger Fremgang til . . .« 1623 var Ydermurene med deres Sandstensudsmykninger færdige og Bygningen under Tag, og man kunde nu danne sig et Skøn over, hvorledes den vilde tage sig ud. Den har øjensynlig langtfra tilfredsstillet Bygherren, hvilket er forstaaeligt nok; thi trods dens rige Sidefacader maa den med sin forholdsvis ringe Højde, sine lange ensformige, mod Gavlene afvalmede Tage have gjort et tungt og trykket Indtryk. Dette har dog kun ansporet Bygherrens Energi og Raadsnar- hed, som fik sit Udslag i Anbringelsen af de tvende høje Gavle mod Øst og Vest, af Rampen ud mod Slotspladsen, af de mange slanke Kviste og Smaakarnapper og endelig af Taarnet med Spiret. Det var nu en Gang noget egent for Renaissancens Bygmestre, at de langtfra altid fulgte den ved­ tagne Tegning. Paa mange af den Tids Bygninger ser vi saaledes, hvorledes Inspiration og prak­ tisk Sans har føjet noget til og sat nyt paa under Arbejdets Gang — ofte netop det, der gav den paagældende Bygning dens fornøjelige Præg. Det ejendommelige ved Børsen er imidlertid, at den i sin endelige Skikkelse — trods denne sin Tilblivelsesmaade — ikke giver Indtrykket af, at noget er sat til. Paa den beundringsværdigste Maade udtænkte og udførte Bygherren og Bygmesterne de mange Tilføjelser og Omændringer saaledes, at de, saa langt fra at forstyrre, netop væsentlig bidrog til at give Børsen det Helhedspræg af Harmoni og Symmetri, som er saa karakteri­ stisk for den. Endnu vidner Tagværket om disse Kongens Omforandringer. Vi genfinder saaledes de