Børsen_1619-1915

135 almindelige Assurance-Kompagni benyttede Værelser ud mod Slotsholmsgade, og i 1890 det køben­ havnske Assurance-Kompagnis Kontorlokaler paa den anden Side af Midtergangen. Den samlede Leje androg da 13,000 Kr. (forøget i 1900 til 18,000 Kr.), men desudenhavde Banken paataget sig Vedligeholdelsen af alle de af den lejede Lokaler,ligesom den ogsaa selvhavdebekostet de væsentligste Forandringer. Det var heller ikke smaa Summer, den havde ofret paa sine Lokalers

Udstyr, navnlig skal fremhæves foruden Ho­ vedkontoret og Midtergangen med dens høje Træpaneler det historiske Kontor: Tietgens Værelse med dets rige Minder om vor store Handelsmands Væren og Virken for vort Lands økonomiske Udvikling. Af Forandringer i den øvrige Del af Bygningen skal for Stueetagens Vedkommende kun nævnes, at der var lagt en smal Midter­ korridor fra Trappepartiet og hen mod Brand­ muren, og at Børskafeen, der laa til Venstre for Indgangen til Vestibulen, var bleven ud­ videt og moderniseret. I Hovedetagen var den væsentligste Omforandring, at Auktio­ nerne i 1874 var bleven forlagt til Hjørne­ værelset tilvenstre for Hovedindgangen, og at den gamle og rummeligere Auktionssal til­ højre for Indgangen samtidig var bleven over­ ladt og indrettet for Kursnoteringen, der i høj Grad havde savnet et mere tidssvarende Lokale. Med de opgaaende Tider og Op­ rettelsen af Kreditforeningerne og de mange

C. F. Tietgen i sit Direktionsvierelse paa Børsen. Efter Fotogravüre.

Aktieselskaber var baade Omsætningen og Antallet af Obligationer og Aktier steget i overordentlig Grad, og Kursnoteringen havde lidt efter lidt antaget den Karakter, som den senere har bibeholdt, nemlig som en auktionslignende Handling, hvorunder de af Kursnoteringsdeltagerne under Ledelse af en særlig dertil valgt Mand indbyrdes udvekslede Bud og Udbud, konstateres. Veksellererne, hvis Antal fra 13 i 1858 var vokset til 33 i 1874 , var nu bievne medtagne som Kursnoterings­ deltagere, og Sammenslutningen mellem Vekselmæglerne og Veksellererne var bleven organiseret ved de af dem i 1871 vedtagne Begler for den offentlige Kursnotering og ved de i 1874 og 1876 vedtagne Vedtægter for Kursnoteringsudvalget og Kursnoteringsdeltagerne. Den nye Kursnoteringssal blev udstyret med den amfiteatralske Forhøjning, hvorpaa Deltagerne sad bænkede. Eet var Udvalget enig med Fenger om, da Omforandringen af Lokalerne stod for i 1885 , nemlig at man nu skulde søge at komme bort fra den hidtidige Anvendelse af Stueetagen til Kramboder og Beværtninger. Flere af disse Underrum var udnyttede til det yderste, indrettede som de var fra gammel Tid med Hængelofter eller en særlig »Entresol«. I Anledning al Frederiks­ borg Slots Brand var der vel bleven truffet forskellige Sikringsforanstaltninger, men med Kram­ bodernes letantændelige Stoffer og usle Varmeindretninger, og da tilmed flere af Rummene be­ nyttedes ogsaa til Beboelse, frembød de stadig en ikke ringe Brandfare. I September 1870 udbrød der ogsaa en Ildløs i Hørkræmmer J. H. Smith’s Bod, der dog lykkeligvis hurtig blev slukket, uagtet det viste sig, at Boden indeholdt Oplag af Blaar, Tjære og Kul.