Børsen_1619-1915

136 Men ogsaa andre Ulemper frembød Udlejningen af Underrummene. Atier og atter klagedes der til Komiteen over Støj og Spektakler i Beværtningerne. I 1861 besværede »en fredelig Christianshavner« sig saaledes over det Publikum, der søgte disse, og karakteriserede dette som »voxne Gadedrenge og Labaner«, ligesom han anførte, at Vagten ofte maatte hentes i Anledning af Skandaler. Lejeren af Bod Nr. 3 lovede derfor Børsinspektøren at afskedige det Sangerselskab, hvormed han hidtil havde forlystet sine Gæster. Ifølge Instruksen skulde Beværtningerne lukke

Kl. 11 , og da Stangerup gentagne Gange havde foreholdt Lejerne at overholde dette, fortælles det, at en af disse en Nat, — vel nok for at drille den strenge Børsinspek­ tør — søgte Stangerup op i hans private Bolig og bad ham være behjælpelig med at kaste Gæsterne ud. Dette fandt dog den ellers saa nidkære Stangerup at være under sin Værdighed, og han skammede Vedkommende ud, »at han ikke var saa meget Herre i sit eget Hus«, at han selv kunde besørge dette. Man var ogsaa meget utilfreds med Hørkrambo­ derne. I sin Betænkning af 7 . April 1885 omtalte saa­ ledes A. C. Andersen, der havde efterfulgt Stangerup som Børsinspektør, at da Gulvene i Hovedetagen ikke i sin Tid var lagt med tilstrækkelig Nøjagtighed, fyldtes Lo­ kalerne dér med Lugt af Sild og Klipfisk fra Under­ rummene. Jydske Købstads Kreditforenings Skiftekom­ mission havde allerede i 1867 klaget over, at man knap kunde aande for Stank i dens Kontorer, og Store nor­ diske Telegrafselskab synes ej heller — at dømme efter dets Besværing 1870 — at have gouteret den Gammel­

ost, som var lagret i Rummet neden under dets Værelser. Stangerup ses ogsaa at have ført en stadig Kamp med Lejerne om Skiltene, idet de langt fra alle benyttede de autoriserede Skilteplader, som Bygningsbestyrelsen havde overladt dem, og tilmed hængte de deres Varer op udenfor Boderne. Da Stangerup endelig vilde statuere et Eksempel og anmeldte Detailhandler Richardi for Politiet, havde han den Ærgrelse, at dette ikke vilde tage sig af Sagen, idet Politiet formente, at de udhængte Varer ikke generede Færdslen. MedFjærnelsen afHørkrambutikerne haabede man ogsaa endelig at blive »Børsrotterne« kvit. I 200 Aar havdedisse været Børsens faste og uundgaaelige Gæster og for en ikke ringe Del bidraget til Bygningens Forfald. Da Grosserer-Societetet overtog Børsen, og man herefter op­ hørte at benytte Lofterne til Kornoplag, var vel deres bedste Tilholdssted taget fra dem, og efter at Grosserer Green, der havde faaet et Par Loftsrum overladt til Arkiv og Prøveværelser, i 1858 havde klaget over, at Rotterne, »den største Skræk for alle Arkiver og Samlinger«, ved­ varende i store Mængder spadserede omkring paa Børsens Lofter, havde Børsinspektøren nu ogsaa søgt Rottejægerens Hjælp. Endnu finder man under Børsloftets Gulv Rester af Børsrot­ ternes Reserveforraad af Havre, ja, da Nationalbanken blev revet ned, berettes det, at Jorden mellem Børsen og Banken var fuldstændig undermineret af Rottegange, og at man i de hule Vægge i Banken traf paa store Kvanta af gammel Havre, som Rotterne havde gemt dér, eller som det spøgende blev sagt, »sat i Sparekassen«. At samtlige Lokaler saavel foroven som forneden ihøj Grad trængte til Istandsættelse, var