Børsen_1619-1915

134

cember 1883 havde Børsbygningen en Kassebeholdning af Kr. 528 . 48 og tilbage af sin Reserve­ fond endnu 14,600 Kroner. 1 ste Prioriteten til Statskassen var paa dette Tidspunkt nedbragt til Kr. 30 , 497 . 31 og Partialobligationslaanet til Kr. 84 , 000 . 00 . I Skrivelse af 28 . Februar 1884 til Formanden for Børsens Byggeudvalg, Etatsraad Moritz G. Melchior, udtalte Kunstakademiet: »Efter at Restaurationen af Børsbygningens Ydre nu er fuldført, kan Akademiet ikke und­ lade at bede Hr. Etatsraaden bringe saavel Grosserer-Societetet, som har givet Midler til Udførelsen, som ogsaa det Udvalg og den Kunstner, der har varetaget Gennemførelsen af dette Værk, en Til-

kjendegivelse af den store Glæde, det har været for Akade­ miet at see den smukke og Kunsten værdige Maade, hvorpaa et af Renaissancens vigtigste Mindesmærker i Hovedstaden nu fremtræder i hele sin Skønhed.«

I sit Møde den 10 . Januar 1884 nedsatte Komiteen et Byggeudvalg til at fremkomme med Forslag til Istandsæt­ telsen af Bygningens Indre og til de Omforandringer, som rnaatte anses hensigtsmæssige; særlig henlededes Udvalgets Opmærksomhed paa en Udvidelse af Læseværelset. Til Med­ lemmer af dette Udvalg valgtes Komiteens Formand Moritz G. Melchior, Alfr. P. Hansen, A. E. Hiort, C. E. de Coninck og H. Fritsche. Efter Melchiors Død indtraadte Veksellerer Ludvig Hansen, og Alfr. P. Hansen valgtes til Udvalgets Formand. Dette Udvalgs Arbejde blev ikke nogen Sinecure: det viste sig snart, at der var over­ ordentlig meget at overveje, og ikke mindst, da der skulde træffes Bestemmelse om en hensigts­ mæssig Indretning af Hovedetagen for Societetet og de til denne knyttede Institutioner, stødte man paa de Vanskeligheder, som Taarnet med dets Støtter og dernæst Bygningens Længde i Forhold til dens Bredde frembød. Naar Restaureringen og Ombygningen blev saa omfattende, maa erindres, at Børsens Indre havde staaet omtrent urørt siden 1858 . En Undtagelse herfra var dog den østlige Del af Byg­ ningen paa den anden Side Brandmuren, som var overladt Privatbanken. Her var der bl. a. fra Indgangen mod Christiansgade lagt en Midterkorridor i Stueetagen, og Opgangen til Hovedetagen, der oprindelig havde været lige for Indgangen, blev anbragt til højre for Korridoren ved det 7 de Fag fra Hjørnet. I Hovedetagen var Bankens Hovedkontor lagt ud mod Christiansgade i hele Bygningens Bredde med 3 Fag mod Gavlen og 2 Fag til hver af Sidefacaderne. Oprindelig havde Banken af Underrummene kun lejet 2 ; 1863 lejede den yderligere 1 Rum og 1865 de resterende Rum indenfor Brandmuren. Efterhaanden som Bankens Virksomhed udvidedes, blev Pladsen for indskrænket, og i 1872 fik den overladt de 3 følgende Fag i alle Etager, hvilket foranledigede, at Brandmuren maatte flyttes hen til Pillerne mellem 10 . og 11 . Fag og opføres fra ny op gennem Etagerne. Ved denne Udvidelse inddroges de af Store nordiske Telegrafselskab og Jydske Købstads Kreditforenings Skiftekommission benyttede Kontorer ud mod Børsgaden samt det københavnske Assurance-Kompagnis Lokaler mod Slotsholmsgade. Medens Skiftekommissionen flyttede ned i Stueetagen, flyttedes Assurance-Kompagniets Kontor over paa den modsatte Side af Gangen i de hidtil af to Mæglere lejede Lokaler. 1888 erholdt Banken yderligere de 2 af det C. F. Tietgens Skydeskive m ed Gengivelse nf Indgangen til Privatbanken paa Børsens Østg'avl.