BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

føle uroen i huset. Der blev pudset sølvtøj og gjort ekstra rent. Midda­ gens sammensætning blev drøftet med kogekonen, som begyndte mad­ lavningen dagen i forvejen. Det var skik dengang, at en mid­ dag skulle være på 6 -8 retter mad, f.eks.: 1) suppe, 2 ) fisk, 3) fugle, vildt el. lign., 4 ) en saltret, 5) steg, 6 ) ost, 7) dessert og 8 ) frugt. Hver ret krævede sin egen vin: sherry til suppen, rhinskvin til fi­ sken, let rødvin til de to næste retter, bourgogne til stegen og osteretten, mens man til desserten bød hedvin, f.eks. portvin eller madeira. I vore dage, hvor konserves og dybfrosne fødevarer er en lettelse i al madlavning, gør man sig næppe begreb om, hvor enormt et arbejde det var at stille en virkelig fin mid­ dag på benene. T il fisken var der fint udstukne kartofler og en lækker sauce hollan­ daise. T il den lette kødret var der pommes frites. Saltretten kunne væ­ re kold hamburgerryg eller letrøget skinke, rullet op i små kræmmer­ huse. Stegen var hovedretten. Man valg­

Talte man ikke om døgnets be­ givenheder inden for familie- eller vennekredsen, kunne det ske, at der blev læst højt. En ny roman af Her­ man Bang eller I. P. Jacobsen var en god anledning til højtlæsning, og så fik hele famiilen på én gang kend­ skab til bogen. Havde man besøg af enkelte ven­ ner eller slægtninge, forløb aftenen stort set på samme måde; måske tændte man et par lamper yderligere og gjorde lidt mere ud af aftenteen. Men så var der festaftenerne, de store middage og ballerne. Disse be­ givenheder krævede stor plads, rige­ lig hjælp - og solide økonomiske forhold. Det var derfor kun en gan­ ske lille del af befolkningen, der kunne tillade sig denne form for selskabelighed; alligevel taler man ofte om de store middages tidsalder. Mange københavnere, der selv har oplevet den tid, har i deres erindrin­ ger fortalt om de store fester. Fru Zelia Andrup tilbragte sin barndom i 1890’erne i en stor lejlighed i Dronningens Tværgade. Fru Andrup fortæller, at man fle­ re dage før en stor middag kunne

126