BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

De store middage

inden sengetid, og de mindre børn sad med deres legetøj og håbede, at deres mor helt glemte at putte dem i seng, hvis de sad musestille. De voksne børn var naturligvis ofte ude for sig selv, men holdt al­ ligevel mere til i hjemmet end i vore dage. De store piger kunne sidde med fint sytøj, hvis de ikke hjalp deres mor med reparationsarbejdet. De broderede, hæklede og strikkede - der var altid en fødselsdag forude, hvor man skulle bruge en gave. I de tider blev det ikke anset for passende, at unge kvinder søgte en uddannelse eller gik ud i erhvervs­ livet på lige fod med unge mænd. Udover de særlige kvindelige sysler, kunne en ung pige derimod dyrke musik, f.eks, klaverspil eller sang. Blev hun dygtig, var det selvfølge­ ligt, at hun bidrog til aftenhyggen i hjemmet ved at spille for de øvrige familiemedlemmer.

Selskabelighed i hjemmene Ganske vist gik mange københav­ nere ofte ud og morede sig, men hjemmet var og blev dog familiens centrum. Hvad man end kan mene om klunketidens hjem, kan man ikke frakende dem, at de var hyggelige. Når den kolde vind susede gen­ nem gaderne om vinteren, buldrede ilden i den store kakkelovn i daglig­ stuen. De tunge, frynsede portierer var trukket for, så ingen træk udefra kunne trænge ind. De klunkebe- hængte armstole med plyssæder blev skubbet hen til det store ovale bord, og husets bedste petroleumslampe båret ind og stillet midt på bordtæp­ pet. Så kunne hele familien samles her med deres forskellige gøremål. Manden i huset skulle gennem en eller to aviser, og børnene savnede heller ikke beskæftigelse. Var de i skolealderen, skulle lektierne læses

125