BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

4 4

3. Kollegiets styrelse.

E fo r e r n e : Vinding. Caspar Bartholin. — V a lg a f a lu m n e r: Eforus’ indstilling, valget i Konsistorium. Rygter om nepotisme. Indblanding fra hoffet og højtstående. Ekspektanter. Vakancer. Forholdet til Elers’ kollegium. — D is c ip lin e n : »Artiklerne«. Tilladelse til på grund af observationer at blive ude om natten. Varigheden af stipendiet. Ombytning af studium og forbud der­ imod. Bortrejse og udelukkelse. — P e n g e væ se n e t: Fremlæggelsen af kol­ legiets (og »appendixets«) regnskab. Pengene undertiden ikke anvendte til selve kollegiet. Kapitalens anvendelse, renterne. Forsøg på at anbringe kapitalen i jordegods. Midlernes tilstrækkelighed. Kollegiets frihed for grundskat. Lygte- og gadeskat. Uddelingen og kapitalens fremvækst. Legaternes beregning i kronemønt. Borch kunde næppe have truffet et heldigere valg, da han bad lo v l Vinding være efor, når kollegiets virksomhed begyndte. Han var en lærd filolog, navnlig berømt for sine kundskaber i græsk, der var hans universitetsfag, æret og agtet a f sine kol­ leger og hædret med tillidshverv, som at være assessor i højeste­ ret, prokurator for Frue kirke og eforus for det scheelske sti­ pendium, han blev kancellirad, sa justitsråd og 1706 etatsråd. Efter Ivonsistoriums forhandlinger at dømme synes han at have været en dygtig forretningsmand, bestemt i sit væsen og klar i sin opfattelse, for øvrigt var han elskværdig og jæ vn 1). I ') Rector magn. Hans Bircherods programma funebre 16. Juni 1712 . I den oversvømmende stil kaldes han her: magnus Reipublicæ literatæ Atlas, con- stantissimus Patronus, Arctous Demosthenes, Gratiarum filius, rarum pietatis, prudentiæ & mansuetudinis exemplar o. s. v.