BorchsKollegiums_1889

C. Raunkiær. Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegatation.

362

heller ikke saa udsatte for en for stærk Transpiration; vi finde derfor ogsaa her, som tidligere omtalt, den tætteste Plantevækst og den frodigste Udvikling af de enkelte Individer. Det samme gjælder, men af en anden Grund, de yderste Klitter nærmest Havet; her er Vegetationen for saa vidt heldig stillet, som den fra Havet kommende Luft er rigere paa Vanddampe, hvorved Transpirationen noget nedstemmes. Men her lige ved Havet er Vindens Magt ogsaa størst; og hvor den som i Jylland er saa stor, at Havklitten overalt sønderbrydes, saa at denne saa godt som ingen Læ byder de indenfor den voksende Planter, ser man ikke paa Vegetationen nogen særlig fordelagtig Virk­ ning af Havets Nærhed. Anderledes i Holland: her er Hav­ klitten for største Delen sammenhængende, ikke gjennembrudt, og da den er meget h ø j, giver den fortrinlig Læ for Vegeta­ tionen paa dens Inderside og i de tilgrænsende Dale, saa at denne kan drage Fordel af den fugtigere Luft i Havets umid­ delbare Nærhed. Derfor optræder Vegetationen i de hollandske Klitter med en forholdsvis stor Frodighed i Klitterne nærmest Havet lige til selve Havklittens Kam.