BorchsKollegiums_1889

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

36 1

Epidermiscellernes Ydervægge, ved en forøget Udvikling af Pallisadevævet og ofte ved Forøgelse eller endog Nydannelse af Kollenkym i Stængelens Periferi. Disse ved Forsøg vundne Resultater vise sig nu fuldstændig bekræftede ved Undersøgel­ sen af Klitplanterne i Naturen. Man træffer saaledes i Klitterne især paa de mod Syd og Vest vendende Skraaninger en stor Mængde D v æ r g f o r m e r med korte Stængler og smaa Blade, f. Eks. Viola tricolor , Viola canina, Erodium cicutarium , Lotus corniculatus, Ononis repens, Thrincia hirta , Hieracium umbellatum, H. Pilosella og mange andre. Mange af disse have et højst ejendommeligt Udseende, f. Eks. de to nævnte Hieracium- Arter, der kun have en lille Roset af smaa Blade og en næsten sid­ dende, men ret stor Ku rv; de ligne i det hele taget mange af de Compositeer, som man kjender fra lignende golde Lokalite­ ter, f. Eks. Ørkenstrækningerne i Chile. En Ejendommelighed ved mange af Klitplanterne er det, at deres Blade og Stængler ere tæt tiltrykte til Jorden, hvorved Transpirationen saa vel som Fordampningen fra den dækkede Jord maaske nok en Del formindskes. En stor Mængde Klit­ planter, men dog ikke alle, har en langt stærkere H a a r k l æ d ­ n i n g end Individer af samme Art under fugtigere Forhold; dette gjælder almindelige Haar saa vel som Kirtelhaar. Saa­ ledes er Ononis repens var. mitis , som er overordentlig alminde­ lig i de Haarlemske Klitter, i den Grad kirtelhaaret, og Kirt­ lerne saa rigelig secernerende, at den i en mærkelig Grad hæmmer Gangen ved at klæbe sig fast til Vandrerens Fødder. Je g skal ikke her komme ind paa den indre Bygning, men allerede for en overfladisk Betragtning tyder de smaa, stive, undertiden næsten læderagtige Blade hos mange Klit­ planter paa en fastere Beskaffenhed, tykkere Vægge end hos Individerne fra det indenfor Klitterne liggende Land. Det er en Selvfølge, at Forholdene overalt i Klitterne ikke ere lige ugunstige, saaledes ere de enkelte Klitbakkers nordlige og østlige Skraaninger ikke nær saa udsatte for Ud­ tørring som de sydlige og vestlige, og Planterne her derfor