BorchsKollegiums_1889

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

357

Grunden til Lyngens store Udbredelse i de jyske Klitter er naturligvis først og fremmest den, at Klitterne her have lejret sig paa fordums Hede- og Mosestrækninger; fra de Strækninger, som ikke ere bievne ganske bedækkede med Sand breder Lyngen sig saa efterhaanden ud over de lavere Partier af Klitterne. Hvor vi derimod have med større, under Flyvesandet helt begravede Omraader at gjøre, varer det meget længere, inden Lyngen indfinder sig, dels fordi dens lette Frø ikke kunne finde blivende Sted i det bevægelige Element, dels, hvis de endelig under noget gunstigere Forhold spire, fører Vinden Sandet bort fra de unge Planters Rødder, og Lyngen gaar ud. Der maa først have dannet sig et Dække af andre Planter, i Læ af hvilke Lyngen kan vokse til. I de hollandske Klitter forekommer Lyngen som tidligere nævnt kun i nogen større Mængde mellem Callandsoog og Pergen, hvor Sandets Kalk- holdighed ogsaa skal være mindre end længere mod Syd ; dog findes den, om end overordentlig sparsomt, enkelte andre Steder i den øvrige Del af det sydlige Parti’s Klitterræn. Grunden til, at Lyngen ikke breder sig i de hollandske Klitter, søger jeg derfor i Klitsandets store Kalkmængde, som denne Plante ikke ynder. A t Kalkholdigheden ikke virker indirekte paa Lyngens Udbredelse ved at begunstige Konkurrenterne, kan ses deraf, at paa meget store Strækninger af Klitterrænet er, paa Grund af Planternes isolerede Vækst, Konkurrencen at sætte lig Nul. V i skulle nu til Slutning et Øjeblik betragte de forskjellige Maader paa hvilke Klitplanterne formaa at tillæmpe sig efter de for Plantevæksten ugunstige Forhold, som Klitterne i mange Retninger frembyde. De Forhold, som Plantevæksten paa Klit terne især have at tillæmpe sig efter, naar vi gaa ud fra Be­ tingelserne paa det tilgrænsende Land, ere især Klitsandets store Bevægelighed, dets Fattigdom paa opløselige Næringssalte og Fugtighed i Forbindelse med ydre Betingelser for en stærk Transpiration.