BorchsKollegiums_1889

C. Raunkiær.

356

Sandbund uden eller kun med en meget fattig Algevegetation og derfor ogsaa med et meget fattigt Dyreliv. Anderledes maa Forholdet være ud for den hollandske K yst; thi paa Stranden langs de hollandske Klitter vader man paa mange Steder i Dynger af Skalgrus1). F ra dette Skalgrus kommer Klitsandets store Kalkrigdom, som gjør sig gjældende saa vel i de inderste Klitter f. Eks. ved Overveen og Bloemendaal en Mil fra Flavet som i Klitterne nærmere ved Fiavet. Flerved forklares Tilstede­ værelsen af en stor Mængde Planter for hvilke en større Kalk­ mængde i Jordbunden er fordelagtig, hvad enten det nu er paa direkte eller indirekte Maade. Fler skal især nævnes det syd­ lige Partis store Rigdom paa O r c h i d e e r . I de hollandske Klitter findes ialt 12 Orchideer, af hvilke Epipactis latifolia og Listera ovata endog gaa helt op paa de tørre Klitter. Paa de vestfrisiske Øer findes 13 Orchideer og paa de østfrisiske 9. I det nordlige Partis Klitterræn, saavel paa de nordfrisiske Øer som paa den jyske Kyst findes kun 3 Orchideer, og disse ere netop saadanne, som ere temmelig eller maaske helt indifferente overfor Jordbundens Kalkholdighed, nemlig Orckis maculata, Epipactis palustris og Malaxis paludosa. A f andre Planter, hvis Tilstedeværelse i det sydlige Partis Klitter og Mangel i det nordlige Parti lader sig forklare ved Forskjellen i Klitsandets Kalkholdighed, skal her endvidere nævnes: Poterium dictyocarpum og Calamintha Acinos , som især er meget almindelig paa Klitterne ved Bloemendaal og Over­ veen. Desuden er den store Kalkholdighed højst sandsynlig en af Grundene til mange andre Planters frodige Væxt i de hol­ landske K litter, ligesom den paa den anden Side forhindrer nogle i at udbrede sig, f. Eks. Lyngen , Calluna vidgaris.

') Man benytter flere Steder ved de derværende Badesteder denne Skal­ grus til at belægge Gangstierne med, idet almindelig Grus i denne Del af Holland er en meget sjælden og kostbar Vare, der maa hentes langsvejs fra; i tidligere Tider hentede man det endog fra det sydlige Nørrejylland, nemlig fra Hjerting.