BorchsKollegiums_1889

3 2 1

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

Slutning og maa antages at have beroet paa sekundære Om­ lejringer i Rullestensformationens L er-og Sandmasser. Da nem­ lig ved Istidens Slutning Landet mere og mere hævede sig op af Havet, foregik der en Slemning af de løse Ler- og Sand­ masser. Leret førtes bort af Strømmen, hvorimod Sandet hurtig aflejredes og dannede vidtstrakte Flader langt ud i Havet. Paa Grænsen af disse undersøiske Strækninger og det dybere Hav opstod der efterhaanden en Sandrevle, der ved den fortsatte Hævning tilsidst naaede op over Havoverfladen og kun hist og her, navnlig ud for Flodmundingerne, var gjennembrudt; der fremkom med andre Ord en Lagunedannelse langs hele Kysten, saaledes som der findes f. Eks. langs Østersøens Sydøstkyst. Paa Grund af den stadig stedfindende Hævning og ved Hjælp af det Sand, Ler og Dynd, Floderne førte med sig, omdannedes disse Laguner, i det Mindste tildels, til sumpede Strækninger, der omsider bedækkedes med Moser og Skove. De dybere Partier forbleve dækkede af Vand som »P'jorde« og Søer, saa­ ledes som det den Dag i Dag ses paa Vestkysten af Jylland. Hvor langt Landet den Gang strakte sig ud i Havet, er ikke godt at sige. For Jyllands Vedkommende foregaar der stadig om end kun langsomt en Bortskylning af L a n d ; men her har neppe nogensinde funden nogen pludselig og større Bortskylning Sted; og selv om Bortskylningen maa beregnes i Mil har Kystens Form neppe lidt nogen særlig stor Forandring. Plelt anderledes forholder det sig med Strækningen fra Horns Rev til Helder. A t Vaderne mellem de frisiske Øer og Fastlandet engang har været Land er ganske sikkert, da man paa flere Steder har fundet Træstubbe fastsiddende i Havbunden. A t Landet har strakt sig videre ud i Havet end Øerne for Øjeblikket gjøre er ligeledes sikkert, da store Bortskylninger ere foregaaede i en historisk T id ; h v o r l a n g t er derimod ikke let at afgjøre. Paa hvilket Tidspunkt dette lave Land er bleven iturevet og tildels bortskyllet og om Aarsagerne hertil kan man endnu ikke sige noget bestem t; men man kommer uvilkaarlig til at tænke paa Sagnets »cimbriske Flod« , og derigjennem paa