BorchsKollegiums_1889

C. Raunkiær.

320

Følgende Fastlandets Kyst i en Afstand af et Par Mil strækker sig fra Skallingen til Helder en mere eller mindre sammenhængende Ørække, de nord-, øst- og vestfrisiske Øer Havet som adskiller disse Øer fra Fastlandet er for største Delen meget grundt; ja storeStrækninger, de s a a k a ld teV a d e r, ligge endog næsten eller ganske tørre under Ebben med Undtagelse af de Render, som Aaerne og Floderne og den udadgaaenae Strøm have skaaret i den løse Sandbund. Ogsaa et Stykke uden for Øerne er Havet paa mange Steder meget grundt, og vi have ogsaa her noget, der svarer til Vaderne f. Eks. J u v r e S a n d ud for Romø og K n i b S a n d ud for Amrum. Se vi nu et Øjeblik bort fra Øerne og kaste et Blik paa den øvrige Del af Vesterhavets østlige og sydlige Kyst, møder der os straks et til de frisiske Øer og Vaderne svarende Fæno­ men. Gaa vi saaledes mod Nord, træffe vi indenfor Jyllands Klitrække først den store, lave K a r l s m æ r s k H e d e med dens talrige Søer, der ligesom danner en Fortsættelse af Ho Bugt og derigjennem af Vaderne mellem de nordfrisiske Øer og Fast­ landet. Mod Nord fortsættes Karlsmærsk Hede i lave Stræk­ ninger, i hvilke den nu tildels udtørrede F i i l Sø ligger. Læn­ gere mod Nord have vi den store R i n g k j ø b i n g F j o r d med dens Omgivelser af lave Marskenge, og videre fremme N i s s u m F j o r d og Søerne i det vestlige Thy. — Gaa vi mod Syd, møder os det samme Fænomen i en endnu mere i Øjne faldende Form. Saaledes er Provinsen Nordholland ved Z u i d e r s ø e n adskilt fra det øvrige Fastland undtagen mod Syd og danner en umiddelbar Fortsættelse af de vestfrisiske Øer. Og hvad Sydholland angaar, da finde vi indenfor denne Provins’s Klitter­ ræn de under Havoverfladen liggende H a a r l e mm e r m e e r - P o l d e r , og disses Fortsættelse mod Syd bestaaende af lave Marskstrækninger lige til Schelde. Der viser sig saaledes en slaaende Overensstemmelse mellem de enkelte Led af den her omhandlede Kyst, en Overensstem­ melse, der peger hen imod en fælles Dannelsesmaade. Dan­ nelsen af disse Strækninger maa vistnok sættes ved Istidens