BorchsKollegiums_1889

Sokrates’s anklager.

2 9 9

dommerne for, og tillige på grund af den almindelige fordom mod Sokrates forholdsvis let få dem overtydede om. A t nu Meletos i en sådan udvikling ikke skulde have anført bestemte exempler, er utænkeligt. Når Sokrates i Apologien (p. 33 b) bestemt hævder, at han ikke bærer ansvaret for, om n o g e n a f d e m , d e r s ø g e r o m g a n g m e d h a m , b l i v e r g o d e l l e r s l e t , kan det, så vidt jeg skonner, bedst forstås således, at Meletos — rimeligvis udførligt og indgående — havde nævnet bestemte politiske personligheder som vildledte af Sokrates. Ud fra dette synspunkt bliver den måde, hvorpå forsvaret føres, fuldt ud forståelig, når vi da husker på, at det er S ok r a t e s, der forsvarer sig. Istedenfor at gå ind på detaljer i anklagen nojes denne med at hævde og begrunde, at hans forhold til dem, der søgte omgang med ham, ikke har været et sådant, at han må bære ansvaret for deres handlemåde, og istedenfor at diskutere, hvorvidt han havde øvet en slet og fordærvelig indflydelse på afdøde eller i al fald ikke tilstedeværende per­ soner, henviser han Meletos til at føre endnu levende mænd af hans daglige omgangskreds eller deres slægtninge som vidner for sin beskyldning (p. 33 d — 34-b)- Jeg p å s t å r ikke, at der på de anførte steder af Platons Apologi er sigtet til de to beskyldninger; men enhver ser, at de snarere taler for end imod denne antagelse, og disse to klagepunkters forekomst hos Polykrates og Xenofon er de e n e s t e p o s i t i v e b e v i s e r for, at Xenofon skulde have haft til hensigt at gendrive Polykrates’s n H wxqutovs - Disse beviser siger, som vi har set, ikke stort. Vi ved ganske vist ikke andenstedsfra med sikkerhed, at Meletos i sin tale har fremført disse klager mod Sokrates, da vi overhovedet ikke ved stort om hans tale; men h v a d d e r f o r e l i g g e r , t y d e r s n a r e r e i d e n n e r e t n i n g e n d i d e n m o d s a t t e . A t give sig til, som de nyere forskere har gjort, vidtløftigt at diskutere, om folkestemningen i Athen med hensyn til Kritias og Alkibiades på den tid, da Sokrates indstævnedes for retten, var en sådan, a t Meletos kunde bruge dem som beskyldningsobjekter, anser