BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

19

dem, der ønskede at blive alumner, men på den anden side gav den dem stor frihed i valget af studierne. Borchs fundats og testamente blev ved Vinding og Worm overrakte Konsistorium 18. Jan. 1690. Foreløbig lagdes de ned i kassen med det scheelske stipendiums dokumenter, senere flyttedes de til et stærkt skrin, som kaldtes efter Borch. Kon­ sistorium overdrog rector magnificus offenlig at takke fundator for gaven »indtil de kunde faa lejlighed at lade see videre er- kiendelse«1). Imidlertid havde man revet den gamle professorbolig ned, og nu begyndte kollegiets opførelse. Borch selv lagde natur­ ligvis grundstenen, vistnok i sommeren 1690. F ra sine vinduer overfor kollegiet-) kunde han holde øje med bygningsarbejdet og se dets daglige fremgang; men det var ham ikke nok: trods sygdom indfandt han sig idelig på byggepladsen og skyndede på arbejdet3). Bygmesteren kendes ikke. Det er i det hele meget få arkitektnavne fra denne tid, der er bevarede for efterverdenen, måske ikke andre end Lambert v. Hawen, der bl. a. byggede Frelsers kirke, og Hans Wiedewelt, der efter andres tegninger opførte reformert kirke, Thotts palæ, Frederiksberg slot m. m. Muligvis har det været en af dem4). Borch fik det meste tilbehør anskaffet, men han nåede ikke at se bygningen helt færdig og beboet og at færdes mellem taknemlige alumner. I August tiltog hans stensmærter og røvede ham søvnen. Efter nogen tids sygeleje besluttede han at underkaste sig den farlige operation, men den lykkedes ikke, og efter svære lidelser døde Oluf Borch d. 13. Okt. 1690, kl. 7 om morgenen. »Siælen er hos Gud; hans Ihukommelse og Æ res A. C. 18. Jan. 1690. 2) Borch boede i den professor­ residens, der er det nuværende nr. 13 i st. Kannikestræde (ifølge velvillig meddelelse fra rådstuearkivar, dr. phil. O. Nielsen). 3) Vindings Oratio paren- talis 37. Angående tiden for grundstenens nedlæggelse siges der kun »vix biennio elapso«. 4) Om disse se Büscking, Nachrichten I 434 ff. Weinwich, Kunsthist. 97 f. 12 1 og Kunstnerleksikon 82 f. 189. Weilbach, Kunstnerleks. 261 f. 739 f. 2* Univ. ann. 186.