BorchsKollegiums_1889

i 8

Hans Olrik.

havde opnået fribolig eller spisning på »klosteret« ? Forsultne og lasede skikkelser kunde man se som ekspektanter ved kom­ munitetsbordene, om noget kunde falde a f til dem; men det blev kun yderst lidt, når kostgængernes tal f. eks. var 87 og ekspektanternes 70 '). Under sådanne forhold kunde studeringer kun dårlig trives, og mangen begavelse er måske gået til grunde ved kampen for det nødvendigste eller forsumpet i et usselt lille degnekald. Borchs kollegium og stipendium var først og fremmest en velgærning mod de studerende i almindelighed; men særlig var det en stor hjælp for de få, der vilde give sig af med andre studier end theologi. I en tid, hvor universitetet næsten kun var at betragte som en theologisk højskole, var de theologiske studenter som det store flertal de mest begunstigede. Regen­ sianerne skulde alle studere theologi, »at Guds Ord og det hel- lige evangelii ministerium kan forfremmes udi disse Lande« ; andre studier ved siden af var dem vel ikke forbudte, men det var sikkert kun meget få, der fik råd til et nogenlunde ind­ gående studium udenfor théologien. Betingelsen for at kunne dyrke de andre fag var ellers at have egen formue eller nyde rig privat understøttelse. Nu fik tre filologer, en læge og botaniker samt en mathematiker ganske andre eksistensmidler end de før havde haft, og et laboratorium med tilbehør gjorde det muligt for en kemiker at dyrke sit studium, mens det tidligere var den studerende umuligt på egen hånd at sysle med kolber og retorter og arbejde på at opløse og sammensætte stofferne. Hensigten med Borchs kollegium var i det hele den mere ideelle, a t f r e mm e v i d e n s k a b e l i g h e d . Mens R e­ gensen og Kommunitetet nærmest havde til opgave at give studenter det nødvendigeunderhold til at studere så længe, at de kunde påtage sig embeder, var Borchs kollegium i alt fald tillige beregnet på videre gående studier og friere videnskabelig syslen2). Derfor stillede fundatsen særlig strænge fordringer til ') Rasm. Ærebos autobiogr. 85. — Om studenternes armod i det hele jfr. E . Holm , Danmark-Norges indre hist. 1660— 1720 I 390 f. 2) Nyerup ,