BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

277

som Offerdyret vlo .% e^oyjjv, og især Paaskelammets, hvis Blod i Æ gypten var Midlet til at skaane Folket, Indledningen til, at det derefter helt udskiltes fra Æ gypten og udfriedes af Træl­ dommen. Fo r Johannes, der forstod Tidernes Tegn, var det som Israelit saa meget mere nærliggende, som Paasken snart forestod (2, 13) og tillige Flokke af Lam derfor dreves til Jerusalem. Udfra Paaskelammets Charakter er der ingen Grund til Be­ tænkelighed; det var et Offer (jf. bl. a. i-qt Ex. 12, 27 og rn h ? Ex. 12, 25) og paa én Gang det vigtigste Takoffer og det tilgrundliggende Sonoffer, for saa vidt hørende til Patriarch- I tidens mere sammenfattede O fre; jf. nærmere f. Ex. Hengsten- berg 24 f., Philippi 325 og 328, ogsaa Riehms Lehrbegriff des Hebraerbriefes 634; den dobbelte Charakter fremgaar af Ritus selv. »Guds« Lam, o: det af Gud udséte og givne Lam, fører endelig til ogsaa at optage et Hensyn til Gen. 22, 8. Selv om man nu baade ved Es. 53 og Joh. 1, 29 vilde lade det staa hen, om Ofret og den syndfries stedfortrædende Lidelse ere forenede, mødes dog de to Linjer paa den gamle Pagts Grænse i Jesu Ord ved den sidste Paaske Mt. 26, 28, og denne F o r s t a a e l s e a f O f f e r b l o d e t s G a a d e ( r n r 3 ■’dnT),— hvorledes Kultus’Materialisme kunde forenes med Jehovas Aande- lighed, — er derefter hos Apostlene Baggrunden for deres Tale om Jesu Blods frelsende Betydning. Dette skal omtales noget nærmere; men forinden maa undersøges, om det er muligt, at Offersoningen i de to Pagter ikke beror paa samme Grundtanke. Under Forudsætning af, at n. T. og g. T. angaa én og samme Aabenbaringsudvikling, ere de gammeltestamentlige In­ stitutioner typiske o: ordnede af Gud med deres Fuldendelse for Øje. En Type er en Profeti, men i Ting, den er et Sym­ bol, men gaar paa Fremtiden, den indeholder en billedlig Tale, men om selve Aabenbaringssammenhængen. Type og Antitype ere samme Sandhed under forskjellig Form. Til det for Theo- kratiet nødvendige Midlervæsen mellem Gud og Israel hørte Ofret som det af Gud bestemte Grundlag for Præstens Virksom­ hed, og vi ere derfor med Offerbegrebet inde paa det væsent­