BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

Syndofret kun kan anvendes ved Forsyndelser mod den positiv­ religiøse Lov, som er given Israel, men ikke ved Overtrædelse af de almene sædelige Bud, f. Ex. Bähr 387 f.: »Nur fiir theo- kratische Sünden kennt das Mosaische Gesetz Sühnopfer, nicht aber für im engern Sinne moralische Vergehen; niemals finden wir auch in praxi, dass Mord oder Diebstahl u. dgl. durch Siindopfer gesühnt werden. Dafür hat das Gesetz nur Strafe, und selbst wenn solche Vergehen unvorsätzlich begangen waren, wurden sie nicht einmal durch Opfer gesühnt. Vgl. Num. 35, 11 ff.«. Men »theokratisk« er i Virkeligheden al Synd i Israel. Theokrati er et Samfund, hvis Konge er Gud selv (1 Sam. 8,7), og hvis Lov er hans ved Aabenbaring positivt udtalte Vilje. »Gud hersker altsaa i Folket ved denne Lov« (Saalschütz 16). Theokratiets Styrke er det guddommeliges direkte Indgriben i alle Ting; dets svage Side er, at Loven, der skal haandhæves ved Mennesker som Redskaber, maa holde sig til det ydre, faktisk foreliggende, om end Sindelaget ikke tabes af Syne, Ex. 20, 17. Forskjellen mellem Moral- og Rituallov ligger fjærnt fra g. T., fordi Sædeligheden er gjennemtrængt af det religiøse; »I skulle være hellige; thi jeg Herren eders Gud er hellig«, Lev. 19, 2. Alle Budene ere Guds Vilje; de særlige Love, Israels Opdragelse medførte, føjes ikke mechanisk sammen med de almene Bud, men danne én Lov med disse, og dennes Op­ gave er at holde Bevidstheden om Guds Absoluthed og Hellig­ hed vaagen. Det theokratiske viser sig i Straffeloven, der har Dødsstraf for ellers ulige Overtrædelser: den, der sanker Ved paa Sabbathen (Num. 15, 32 ff.), og den, der ikke vil lade sig stænke med Renselsesvandet (Num. 19, 20), faar samme Straf som den, der ihjelslaar (Num. 35, 30 ff.), og den, der dyrker Afguder (Deut. 13). Lignende Strænghed raader Gen. 17, 14. Ex. 12, 15. 30, 33. 38. 31, 14 f. Lev. 7, 20 f. 25. 27. 17, 10. 14. 19, 8. 23, 29 f. Num. 9, 13. Saadan torsætlig Overtrædelse vilde Loven regne for Synd »med løftet Haand«; thi Num. 15, 32 ff. staar øjensynlig paa denne Plads som Exempel. Straffen