BorchsKollegiums_1889

266

L. Glahn.

paa Blodsprængningen, men fordi den skal »typify the Divine atonement solicited and granted«. Kalisch bliver staaende ved den subjektive Side, at »the animal dies to s y m b o l i s e the death deserved by the offerer« (193), fordi, efter hans Mening, den reale Stedfortrædelse ikke vilde være »a covering of the sin or wiping out of it, no pardon and no mercy, in which the sacrificial system is centred« (hos Leighton næsten det modsatte af den sidste Sætning). Westcott forener1) Straftheorien og Livstheorien, idet Blodet er »living when shed (Gen. 4, 10. Hebr. 12, 24. Apok. 6, 10)«; derfor »two distinct ideas were included in the sacrifice of a victim« . . . »the death was in­ flicted by him who in his representative acknowledged the due punishment of his sin; the bringing near to God of the life so (mærk) rendered up was the office of the appointed mediators between God and men Death and life were b o t h exhibited«. Dette »so« og de anførte Steder viser dog, at det netop kommer an paa I d e n t i t e t e n og ikke paa »two distinct ideas«; fordi Blodet er Dyrets Liv, betyder Blodets Præsentation, at Livet er t a g e t f r a Dyret. De dansk-norske Forfattere ere mere delte. Hornsyld har den gammeldags Opfattelse: Ofret er forsonende, en Spaadom om en Frelser, dødsskyldig for den ofrendes Synder, indeholder derfor en sædelig Belæring langt stærkere end Ord. Kalkar minder noget om den hegelske Tid: Trangen til Forening med det guddommelige og en Længsel efter at lade det evige be­ herske det timelige ligger til Grund for alle Ofre. I Ofret fremlagde Israeliterne deres Trang til en Forligelse med Gud; det er en Type paa Christi opofrende Død, den højeste Op­ ofrelse af det endelige. Helveg hævder, at i Ofret er selve Lidelsen det fredstiftende, 153 f. 1 8 0 ; 0g det betyder ikke blot Forsoningen, men er den virkelig, er saa at sige Sakrament, 129. Stenersen fremstiller ligeledes bestemt Straftheorien, 121 ff.

*) The Epistles o f St. John i 8 8 6 2 , 34— 37. Jf. M illigan in The E x ­ positor 1888, 342 ff.