BorchsKollegiums_1889

227

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

Men Gen. 22 viser ogsaa, at det stedfortrædende er Døden, selv om der ikke er Soning. A t hengive Livet er jo frivillig at dø for noget, allermest, naar det gjælder Soning og Ofret har overtaget det syndige Menneskes Vilkaar. A t det drejer sig om Døden, er det Udbytte, der faas af den ejendommelige, antike Soningsritus i Deut. 21. Efter et Mord, hvis Udøver var ubekjendt, skulde de ældste fra den nærmeste Stad tage en ung, ubenyttet Kvie, der altsaa er i sin fulde Livskraft, og bryde Nakken paa den i en ubebygget Dal ved rindende Vand, derefter i Præsternes Paasyn to deres Hænder over Kvien og bevidne deres Uskyldighed med Hensyn til Mordet og saaledes bortskaffe det uskyldige Blod fra deres Midte; dertil svarer Stedets afsides Beliggenhed ved bortilende Vand. Det er ikke noget Offer, men en symbolsk Renselseséd; Menigheden, der er ansvarlig for Blodskylden, frikjendes ved at bevidne sit A lib i; det hele er retsligt, at sammenligne med Henrettelse in effigie. Kjendes Morderen, skal han uden Skaansel dø; der maa ikke tages Sonepenge, Num. 35, 33. Loven kræver nemlig Liv for Liv, Ex. 21,23; det gjennemføres undertiden paa den skyldiges Efterkommere, 2 Sam. 21,1 ff. (jf. Ex. 20, 5, der dog ikke op­ stiller en Norm for den menneskelige Rettergang). »Aber die Idee einer poena vicaria , die ein Thier für einen Menschen er­ leidet, liegt hier, wie im Opfercultus vor; und nur d e r Unter­ schied waltet ob, dass dort die Strafe an Demjenigen, der sie verdient h atte, nicht vollzogen werden konnte, weil man ihn nicht zur Hand hatte, — hier aber an ihn nicht vollzogen werden sollte, weil Gottes Barmherzigkeit eben in dem Blute des von ihm dargebrachten und für ihn sterbenden Thieres ein Sühn- mittel für seine Sünde gegeben hatte«, Kurtz 81 f. Det er poena symbolica, der udføres med et Dyr, for saa vidt vicaria. Ex. 2I skulde synes at føre i ganske anden Retning end satis- factio vicaria, men bestyrker den fra den Side, at det frem­ hæver den guddommelige Strafs Energi, der saa i Ofringen rammer det stedfortrædende Dyr. Derfor ere Ordene dér, rn r, '¿£3 Liv for Liv, bievne et Schibboleth hos Straftheo- 15*