BorchsKollegiums_1889

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

fremstillede uformidlet Evangeliet, men blev derfor ogsaa et Evangelium i Hieroglyfer eller Gaader. Og i Udtydningen kunde man ikke opstille faste Regler, ikke gjøre Forskjel paa det væsentlige og det underordnede, som naar man, fordi Al­ teret var firkantet, for Alvor drøftede, quadratus quomodo Chri- stus fuerat. Fejlen var, at man ikke først og fremmest gik ud fra, at det var en Religion, som Israel selv kunde leve i og opdrages ved, saa at de blivende Sandheder først kunde findes udfra Handlingens hele Symbolik, hvor de enkelte Led ordne sig til et Hele, hvori der kan gjøres Forskjel paa underordnet og. ledende. Derfor kom denne ældre Typologi ikke til en klar Opstilling af Typens Begreb, navnlig ikke dens Forhold til Sam­ tiden *). Men herover skal ikke glemmes, at den har fremhævet Aabenbaringens Enhed og Christus som dens Midtpunkt. Med Grotius, men navnlig med Spencers De Legibus Hebræorum Ritualibus et earum Rationibus (1685) kom den historisk kritiske Retning frem, som henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede vinder Overhaand i Rationalismen, der fordriver den efter- haanden udvandede Typik med sin idéforladte, irreligiøse Nøg­ ternhed, der lader Sundheds- og Statshensyn være Bagtanken i den mosaiske Kultus. Den aandfuldere Opfattelse af de hedenske Religioner med Dannelsen af en sammenlignende Religionssymbolik kom ogsaa Forstaaelsen af g. T. til gode, og 1837—39 skrev da Bahr sit epochegjørende Værk: Symbolik des Mosaischen Cultus, hvis 2det Bind, som behandler Ofrene, just udkom for 50 Aar siden. Hans Arbejdes bibelske Sundhed, rationelle Methode, Lærdom og Aandfuldhed er anerkjendt af alle og har trods de Ind­ vendinger, der med Rette kunne rejses, gjort det til Hoved­ hjørnestenen for den følgende Tids Studier paa dette Omraade. Det er ham om at gjøre at forstaa g. T. ud af dette selv, bortsét fra n. T . ; derfor begrænser han Opgaven til det sym-

') Jf. Cave 153 ff. The Typical Significance.