BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

6

Borch synes ikke at have taget sig sin enestand synderlig nær. Venus havde svigtet ham, Amor måtte sørge over, at hans pileskud var forgæves, ti Minerva var hans ægtefælle; således synger en sam tidigx). Den hædrede videnskabsmand følte sig lykkelig ved sin virksomhed. Når han gjorde forsøg i sit laboratorium eller iagttagelser ved sygelejet, når han holdt forelæsninger på universitetet, samtalte med de studerende i sit hjæm eller ledede en botanisk udflugt, savnede han intet. »Mu­ sernes sammenkomster er altid rene, altid hæderlige, frie for andre selskabers fejl«, sagde han selv2). Ved sin venlighed og hjælpsomhed vandt han sine talrige disciples kærlighed, og det har været ham en stor glæde. Derfor var det ogsaa naturligt for ham at anvende sine rige midler til gavn for unge mænd, der studerede ved Københavns universitet. Borch havde samlet sig en stor formue ved sit professor- og bibliothekarembede og ved sin omfattende lægevirksomhed, — som højesteretsassessor havde han derimod ikke gage. Det var folk en gåde, hvor han kunde have fået alle de penge. Der gik rygter om at han kunde lave guld; andre bildte sig ind, at hans rigdom var forårsaget ved en heldig kur på en medicæisk prinsesse, der endog skulde have følt sig så taknem­ lig overfor ham, at hun tilbød ham sin hånd, »saafremt han vilde resolvere sig til at blive Catholsk«3). En langt sikrere løsning af gåden kunde man finde ved at se hen til hans tarve­ lige levevis og gennemførte sparsommelighed. Men tænker man sig Borch som en gnier, tager man meget fejl; hans godgøren­ hed var tværtimod ualmindelig stor. Det siges da også i lig­ talen over ham: »At hand mod Fattige og Nødlidende var meget rund og gafmild, hvilket vi ey allene hafve fornummet af gode Summer, som hand Aarligen, til visse Tider, til de Fattigis Underholdning hafver fra sig leveret: Mens end og daglig for Øyen kundet see a f de Almisser, hand udgaf til

') Provst Burchhard i Segeberg, se Moller, Cimbria literata III 64. 2) E- E . K o c h , Oluf Borck (Ivbhvn. 1866) s. 127. 3) C. P. Rothe a. s. 352.