BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

100

a f Sidelmann. M en havde man tilsigtet at undgå den hurtige skiften inspektor, b lev man skuffet, da Sidelmann efter kun to måneders forløb blev kapellan ved Helligåndskirken, og så tog man O lu f Bornemann til inspektor, skønt man tidligere havde vraget ham , fordi han havde for ko rt tid tilbage på kollegiet! E fte r denne lille afbrydelse blev inspektor indsat efter den gængse re g e l; dog fik mag. Peder B rinch og den næsten 5oårige mag. N iels A agaard , en forhenværende rektor, inspektorpladsen straks med det samme de blev alumner. 1724 foreslog Casp. Bartholin, at inspektoratet ikke længer skulde gå efter senium, da inspek­ tor i så fald ofte kun kunde blive et par måneder i kollegiet, »og A lum n i ey heller kand bære den undseelse for ham , som om det var een gamm el og a f A cadem ie t vel meriteret Acade- micus«. H an holdt det rådeligst at vælge »saadant et subjectum, som kunde have nogen myndighed og respect a f A lum n is, og forbljve Inspector udj de fulde 5 aar, med m indre hand inden den tjd til et andet embede kunde b ljve voceret« x). D o g holdt den gam le praksis sig i den følgende tid. — D e fleste Borchianere har vistnok tillige været kommunitetsalumner og som sådanne ikke b lo t stået under eforus og inspektor, men også været under­ kastede kommunitetslovene og provstens og dekanernes opsyn. D e t var altså adskillige, alumnerne skyldte lydighed. H e le studenterlivet og ikke mindst alumnernes færd var altså under et tilsyn, der for nutidens betragtn ing ofte har været meget næ rgående; m angt og meget, som v i nu vilde kalde rent ppivate anliggender, skulde den gang forelægges de overordnede. T ilsynet angik saledes også de r e l i g i ø s e forhold. Leges studiosorum pabød at frygte Gud, altid indfinde sig til guds­ tjenesten og h ypp ig gå til alters, i det mindste to gange om a re t2); ved Jul, Påske og Pinse udstedte Konsistorium opfordring til studenterne om at holde fest med det rette sind. Foruden

*) A. C. 19. Juli 1724. 2) Matzen I, tillæg s. 51.