BogenomKøbenhavnerne_1936-37
90 anlagde den herlige Park ved Fredensborg og byggede Christian d. Y II’s Palæ paa Amalienborg. I 1770 blev han afskediget og blev kgl. Bygmester i Paris til 1789, han holdt sig under Revolutionen til sin Fødeby St. Germain des Noyers og døde her 1799. Billedhuggeren Saly, der er Mester for Statuen paa Amalienborg Plads, er kun besøgende i Landet. Af Billedhuggere i København er den første berømte Johannes Wiedewelt, f. 1731 i København, Søn af Billedhugger Ju st Wiedewelt. Han studerede i Paris, vendte hjem 1758, blev Hofbilledhugger og Professor ved Akademiet. Han genoptog den klassiske Billedhuggerstil og udfoldede et stort Arbejde. Han blev en gammel Mand og for Københavnerne er Figurerne paa Frihedsstøtten et Minde om ham, der var Thorvaldsens Lærer. Han døde 1802.
Det 18. Aarhundredes sidste Halvdel skabte den danske nationale Malerkunst med den frem ragende Maler Nicolaj Abraham Abildgaard, den klassiske Kunsts Genskaber hos os. Han fødtes 1743 i København, hvor Faderen var Arkivteg ner, rejste i Udlandet, vendte hjem 1777, blev Professor ved Akademiet og Thorvaldsens Læ rer. Han var Akademiets Direktør flere Gange og døde 1809. Jen s Juel er født 1745 i Balslev paa Fyn uden for Ægteskab, det formodes at Faderen var Grev Christian Gustav Wedell, Stedfaderen var Degn i Gamborg, Jørgen Jørgensen. Han kom i Lære hos en Malermester, rejste i Udlandet og vendte
Berthel Thorvaldsen
hjem 1765—66, vandt Guldmedaljer paa Akademiet og blev Danmarks berøm teste Portrætmaler. 1786 blev han Professor ved Akademiet, afholdt og skattet af alle. Han døde 1802 og har efterladt en lang Række Kunstværker, der endnu den Dag iDagsmykker Herregaardenes Sale. Hans Landskaber er berømte som hans Gruppebilleder. Ligesom Holberg, hvis Historie er kendt af alle, undlader vi nærmere at omtale Danmarks største Kunstner Berthel Thorvaldsen, der fødtes 1768 og ligeledes er født udenfor Ægteskabet, og vistnok ikke har Islænderen Gott- schalck Thorvaldsen til Fader. Hans Livsvirksomhed ligger i Rom, hans Navn er Danmarks Ære. 1797 forlod han Danmark og først i 1841 vendte han til bage for at tage Ophold i København; her døde han 1844. Den nationale danske Kunst var skabt i den sidste Halvdel af det attende Aarhundrede, sin store Udvikling fik den i den første Halvdel af det nittende. Den Periode af Enevælden vi her har skizzeret fandt sin Afslutning i den Struense’ske Tragedie, en Roman paa Baggrund af en tøjlesløs, usædelig Over klasse-Karnevalsly stighed, efter at Monarken af Guds Naade, den hellige Ene volds Konge, var bleven bundet i en tysk Doktors Penneskaft, en Doktor, der benyttede Kongens Kabinet til at styre Land og Rige efter sit Hoved og Hs. Majestæts Ægteseng til Nydelsen af sin Nattehvile!
Made with FlippingBook