BogenomKøbenhavnerne_1936-37

89 Kristendom, der afslutter de forrige Aarhundreders tørre Lutheranismen, men ved Aarhundredskiftet afløses af Rationalismen. I John Ewald faar Danmark sin første »Digter« i vor Forstand af Ordet, og hans Modsætning, Wessel, skaber en humoristisk Digtning, der lever endnu. Pudsigt nok var Wessel Melankoliker og Ewald snarere en letsindig Optimist, begge tilhørte de det københavnske Borgerskab og den første københavnske literære Kreds. En særlig Rolle spillede Jens Schielderup Snéedorff, f. 1724, Professor ved Sorø Akademi og Udgiver af »den patriotiske Tilskuer«. Han var stærkt fransk paavirket og en ypperlig Skribent, Opretter af Selskabet til Forfremmelse af de skønne Videnskaber«, men døde 1764 kun 40 Aar gam­ mel. Advokat Wiwet skrev Skuespil og populære Kriminalhistorier og af andre

Literaturnavne knyttet til København kan vi nævne Pram, Tode, Samsøe og Storm — de til­ høre alle Faget: Literaturhistorie! løvrigt kommer vi senere tilbage til nogle af Periodens Literater ved en Omtale af Guldalder­ perioden i dansk Literatur. En national dansk Kunst findes ikke før allersidst i det 18. Aarhun- drede. De hollandske Malere i det 17. Aarhun- drede afløstes ikke af danske, ligesaalidt som Re­ næssancetidens udenlandske Bygmestre fik dan­ ske Arvtagere. Selvfølgelige krævede Enevældens store Byg­ geforetagender Arkitekter og i det 18. Aarhun- drede frem staar da ogsaa en Række i København bosatte Bygmestre. Christiansborg Slot opføres af E lias Daniel Hausser, f. i Tyskland 1685. Han

Ludvig Holberg

kom 1711 til København som Militær og ledede Slottets Opførelse, han døde 1745. Hans Hjælpere ved Dekorationen af Slottet var Eigtved og Thurah, de to berøm­ teste Arkitekter i Tiden. Nicolaj Eigtved var en dansk Bondesøn, født 1701 ved Ringsted, han blev Gartnersvend, rejste i Udlandet og blev militær Ingeniør. Poul Lovenorn kaldte ham hjem, han tegnede Skizzer af et nyt Bregentved og blev kendt af Christian d. VI. Foruden Christiansborg skyldes det gamle kgl. Teater, Palæer paa Ama­ lienborg, Koncertpalæet, Fredensborg Pavillonerne o. m. fl. ham. Han og Thu­ rah er Danmarks første Arkitekter. Død 1754. Laurids Thurah, f. 1706, var Søn af Biskop i Aarhus, Laurids Thurah. Ogsaa han var militær Ingeniør, særlig Brobygger. 1733 blev han Hofbygmester og opførte Hirschholm Slot, Fredensborg, hvide Stift paa Vallø, Frelserkirkens Spir, og talrige andre. Han udgav Arkitekturværket den danske Vitruvius, samlede et Atlas Daniæ og spillede ved sin Fremtrædens store Stil en betydelig Rolle i Samtiden. Han døde 1759. Medens vore Arkitekter bragtes os over Tyskland og Holland, indkaldtes efter Eigtveds Død fra Frankrig Nicolas Henri Jardin, f. 1/20 i Frankrig, og Elev af Akademiet i Paris. Han overtog Thurahs og Eigtveds Arbejder, paabegyndte Marmorkirken, blev Professor ved Akademiet for de skønne Kunster, opiettet 1754 af Frederik d. V og opførte Bernstorff, Thotts Palæ og Marienlyst. Han