BogenomKøbenhavnerne_1936-37

61 dømmerne havde han efter Tabet af Bremen levet meget beskedent, og da han blev dansk Konge var Sofia Amalia kun 20 Aar gammel. Hendes Ind­ flydelse har næppe været stor, og i Aarene til 1658 hører vi ikke stort andet om hende, end at hun hengiver sig til ødsle Fester og udsætter sig for megen ond Tale ved sin Forkærlighed for »bastante« Karle. Hun var en lidenskabe­ lig Kvinde og meget uforsigtig i sin Omgang med Mænd. Den fra Dina-Sagen bekendte Oberst Walther, to unge Ahlefeldter og særlig Kongens Kammerla­ kaj Jacob Pedersen udsatte hendes Rygte for Klaffer. De skarpe Udtryk i Brevet, der voldte Kaj Lykkes Fald, har sikkert været paa alles Læber, og da Jacob Pedersen i 1669 faldt i Unaade, var KongensHoldning af ensaadan Art, at Rygterne for Eftertiden bekræftedes. Man erindre, atDronning Anna af

Østrig, Ludvig den XIY ’s Moder, stod i et næ­ sten ægteskabeligt Forhold til Mazarin, og Dron­ ning Christina af Sverrig paalagde sig ikke heller Baand. Frederik d. III har snarere behandlet sin unge Hustru som et forkælet Barn, det er først i hendes modnere Aar efter 1660, at den stolte, hoffærdige Dronningeskikkelse fremtræ­ der, som Griffenfeld maa værge den unge Kong Christian V imod. Havde Griffenfeld været af en anden Type, kunde han maaske være blevet en dansk Mazarin. Men hans Type tiltalte i langt højere Grad Frederik III end den tiltalte hans Dronning, »bastant Mandfolk« var han ikke. I Perioden til 1660 spiller Sofia Amalia en vis kul­ turel Rolle som den, der indfører fransk Skik ved Hoffet og støtter den dramatiske Kunst. Hun

hadede Ulfeldt og hans Hustru, men det var vel nok den eneste Politik, hun blandede sig i før Enevældens Indførelse, og i Frederik III’s sidste Aar var hen­ des Indflydelse meget ringe. Det skal dog indrømmes, at under Belejringen viste hun sig som en modig og karakterfast Kvinde, men det er sandsynligt, at det mere var Intrigen i det smaa end den faste, maalbevidste Politik, der ledede hen­ des Handlinger. Som en Gang sagt, i Sammenspil med Griffenfeld kunde hun have faaet Betydning, men da Sammenspillet kom i Gang blev Griffenfeld — vel egentlig netop af denne Aarsag — styrtet af en Mand, der i sin Ungdom havde lært Sofia Amalia at kende, Statholderen i HertugdømmerneFrederik Ahlefeldt, han var — ganske særligt i sin Ungdom — »bastant« nok. Da Kongehyldningen var overstaaet, og Sofia Amalias Had til den ufor­ sigtige og stolte Leonora Kirstine grundigt befæstet, slog Hoffet sig ned i Kø­ benhavn. Her lagde Kongens unge Raad, hans Yenner Christoffer Gabel og Theodor Lente, i Forening med Københavneren Peder Yibe Planerne til Svi­ gersønnernes Fald. Først blev Hannibal Sehested fældet og gik i Landflygtighed, mens Ulfeldt var paa sin store Gesandtskabsrejse til Nederlandene. Da han kom hjem udspilledes Dina Yinhofers Tragedie, der førte til, at Ulfeldt forlod Landet og blev Danmarks Fjende. Dina-Sagen er alle bekendt. Hun var et offentligt Fruentimmer, holdt af Dronningens Yndling, Oberst Walther. Hendes Beskyldning mod Ulfeldt for at have villet forgive Kongen var Løgn fra Ende