BogenomKøbenhavnerne_1936-37
62 til anden. Hun blev halshugget, men da man vilde drage Ulfeldt til Ansvar for sin Embedsvirksomhed, forlod han Staden. Hans Efterfølger blev Joachim Gersdorff, en velbegavet Adelsmand af en indvandret tysk Slægt, som Spanieren Rebolledo beskylder for at være Fritænker, hvad Hannibal Seliested og adskil lige af den højere danske Adel sikkert var. Gersdorff havde været Ulfeldts Ven i Modsætning til de fleste andre Rigsraader, men han sluttede sig til Kongehu set og blev Rigshofmester og Statholder i København til sin Død 1661. I Halvtredserne blev København hyppigt hjemsøgt af Pest, der grasserede voldsomt i 1654 og 55, og Hoffet opholdt sig mest i Haderslev. I 1657 begyndte den ulyksalige Krig med Sverrig, og i Belejringsstriden delte Hoffet Ryens Ivaar. I Perioden fra 1650 til 57 arbejdes der paa en Fortsættelse af Københavns
Befæstning, og der opstaar en helt ny Rydel om den føromtalte Udvidelse østpaa. Rorger- og Adel gade Kvarteret opstaar, Kongensgade, Norgesgade og Nyhavn Ryen Side opbygges og Kongens Ny torv planlægges, ligesom Kastellet anlagdes, men denne Rydel bevarede til sidst i Aarhundredet Forstads Karakter med meget ujævn Bebyggelse. Svenskekrigen og Københavns Relejring ligger udenfor vort Emne. Det skal kun bemærkes, at Kongen og Dronningen under denne vandt Popu laritet, og at Københavns Rorgerskab viste en Holdning, der i senere Aar er bleven fremhævet af Historikerne og vel ogsaa tildels fortjener Paa- skønnelse. Selvfølgelig er den i høj Grad sagn mæssigt forherliget, de nyeste Undersøgelser vi ser, at Forsvaret lededes af den regulære Hær
Feltmarskal Hans Schack.
med stærk Understøttelse af Hollændernes Matroser. Stormen den 10. og 11. Fe bruar af sloges med et Tab af et Par Kombattanter i Modsætning til Svenskernes iøvrigt stærkt overdrevne Tab. Af Københavnere, der udmærkede sig militært, bør dog nævnes Ulrik Chri stian Gyldenløve, Oberst Niels Rosenkrantz, Oberst Frederik Ahlefeldt, Livgar dens Chef, og Rigsraaden Axel Urup, samt Generalen Hans Schack. Skildringen af Relejringen foreligger fra samtidig Haand ved Anders Mathi- sen Hjøring (1609—1678), der var Fattigpræst ved Vartov og udgav Le jrs K ian s og Le jrs Politi, hvori Relejringen skildres, samt af Henrik Madsen Wallensbech, Kapellan ved Holmens Kirke (d. 1662), i Digtet »Diarium«. Belejringen hæve des i Juni 1659. Ved Fredsunderhandlingerne efter Carl Gustavs Død tilsatte Danmark ved uheldig Udenrigspolitik alle Frugterne af de Nederlag, man faktisk havde til føjet Svenskerne. Men Begivenhederne i 1660, der ogsaa ligger udenfor vort Emne, blev en Sejr for Kongemagten, der med Støtte af Københavns Borger skab og Hannibal Sehested indførte den enevældige Arveregering. Med 1660 forsvinder Adelen som en særlig Kreds af Københavnere. Den mister sine Privilegier, Rigsraadet ophører at eksistere, og Adelens særlige Ad gang til de store Rigsembeder, der nødvendiggjorde Ophold i København, fal der bort. Det sker dog ikke med et Slag, og under Frederik III finder vi endnu
Made with FlippingBook