BogenomKøbenhavnerne_1936-37

59 og blev Godsejer, men 1685 blegnede hans Stjerne, og han døde i Fattigdom. Han hører vel egentlig en senere Periode til, ikke heller tog han Hustru i Køben­ havn, han ægtede en Datter af den mægtige hamborgske Bankierhus Berns, der i en Aarrække havde haft Forbindelse med det danske Kongehus. Endelig bør vi i denne Forbindelse omtale Professor Ole Borch (1626— 90), født i Nørre Bork ved Bibe. Han blev Læ rer for den senere Rigshofmester Joachim Gersdorffs Børn, var Griffenfelds Ven og protegeret af Frederik III, som Læge vandt han Ry og er Stifter af Borchs Kollegium. Ogsaa som Filolog har han et Navn. Han hører til den Kreds af unge, der i Tiden for Enevælden og umiddelbart efter betegner Peder Griffenfelds Kreds. Han var ugift. Vi har i det nærmest foregaaende forsøgt at give et Begreb om den køben­ havnske Borgerstand, der efter den sørgelige Svenskekrig stod frem og dannede Modvægten til Adelen. At begrænse den til det korte Tidsrum er ikke rigtigt, det er den Jordbund, hvoraf det højere københavnske Borgerskab i Slutningen af det 17. Aarhundrede og den første Halvdel af det 18. fremgaar. Lad os under­ strege, at denne Kreds er kærnedansk, den har sine Rødder i Christian IIF s og Frederik II’s Tid, og den bar dansk Aandsliv frem, til Enevælden langsomt kvalte det, og Holberg maatte skabe et dansk Aandsliv fra Grunden. En Oversigt over den københavnske Haandværkerstands Vilkaar og Livet i København vil blive givet i det følgende Afsnit. Naar man paa Historiens Afstand betragter Københavns Udvikling, faar man det Indtryk, at Tiden fra 1536 til 1660 skrider jævnt fremad, uden at større Be­ givenheder præger den, og at det Fremskridt, Tiden oftest bringer, mere kan paavises i Personer end i Tilstande. En gennemgribende Forandring sker saa i 1660, og efter den Tid fortsættes Udviklingen i halvandet Hundrede Aar uden stærke Spring. En Udvikling, som den vor Tid kender fra 1864 til vore Dage, er ingensinde før kendt. Vi afslutter her det første halve Afsnit af Oversigten over Københavnere med Frederik IIFs Regering, der strækker sig et T iaar udover 1660. København og Københavnerne som Centrum i Danmarkshistorien er ikke en Fase, der gennemvæver den som en rød Traad. Grevefejden og Reformatio­ nen udspilles væsentligst i København, men i de over Hundrede Aar, der hen- gaar inden Københavns Belejring og Arveenevoldsakten, er Hovedstaden ikke Centrum i Landets Historie. I den Periode, vi nu skal beskæftige os med, Tiden fra Christian den IV s Død til 1660, bliver København og Københavnerne virke­ lig Centrum. Og derfor er for vor Fremstilling denne Periode vel nok den mest interessante og danner ligesom Tyngdepunktet i hele vor Oversigt. Da Be­ givenhederne var udspillet og særligt efter Griffenfelds Fald tager Hoffet som isoleret Centrum Luven fra Staden og dens Beboere. Man mærker først Køben­ havnerne i den korte Struenseepisode ved 1770, og saa er det først hen i det 19. Aarhundrede, at København og Københavnerne bliver af afgørende Betyd­ ning for dansk Historie. V. OVERGANGSTIDEN VED 1660 OG TILBAGEBLIK.

Made with