BogenomKøbenhavnerne_1936-37

58 Ved den Forbindelse, Bartholinerne stod i til Ole Worm, beherskede de i en meget lang Aarrække Universitetet, og Professorerne udgjordes af »Nepoter« som fordum Kardinalkollegiet i Rom. Ole Worm var altsaa gift første Gang med Dorthe Fincke, anden Gang (1630) med Biskop Mads Jensens Datter Susanne og tredie Gang med Magdalene Motz- feld, Datter af Vinhandler Peter Motzfeld. Hans Børneflok var meget stor. Søn­ nen Johan (1652—1713) (Moderen Magdalene Motzfeld) blev Generalprokurør og Højesteretsassessor, Mathias (1636—1707) (Moderen Susanne Jensen) var Borgmester i Ribe, senere Højesteretsassessor, Willum (1633—1704) af samme Ægteskab blev Justitiarius i Højesteret. Slægten blomstrede endnu i det 18. Aarhundrede.

Ved Ole Worms Ægteskab med Magdalene Motzfeldt traadte han i Slægtskabsforbindelse med den velhavende Vinhandler Peter Motzfeldt, der var indvandret fra Lüneborg og indtog en betyde­ lig Stilling i Københavns Borgerskab. Motzfeldt havde en Række Døtre, der alle gjorde betydelige Giftermaal. Drude var som angivet gift med Wil­ lum Fuiren, Henrik Fuirens Sønnesøn. Datteren Elizabeth ægtede Herman Turesen, Broder til den senere bekendte Stadsoberst Frederik Turesen. Og endelig ægtede Maria Vinhandleren Joachim Schumacher og blev Moder til Peder Griffenfeld, der i sine Velmagtsdage sørgede for, at hele denne Kreds fik Del i alt, hvad den kunde ønske sig. Og det maa bemærkes, at Griffenfelds Fald ikke ram­

Henrik Müller.

te en eneste af Kredsen. Vi skal senere se, hvorledes denne Kreds yderligere udvidedes og kom til at omfatte Descendenter af Biskop Hans Resen, Biskop Winstrup og Slægten Moth. Alt i alt: een stor Familie! Der er i Københavns Borgerskab to Personer, der særlig bør omtales. Den første er Henrik Müller, der i næsten et helt Aarhundrede præger Landets Fi- nans- og Handelsvæsen. Han er født i Itzehoe 1609, traadte i Christian Rant­ zaus Tjeneste og blev 1632 Kammerskriver hos Christian den IV, senere Tolder i København. Han vandt Ulfeldts Venskab og sammen med denne skabte han sig en kolossal Formue ved Leverancer til Staten. Han blev Generaltoldforval- ter, klarede sig ved Ulfeldts Fald i 1651, blev Rentemester og vandt Griffenfelds Protektion, saa han steg til de højeste finansielle Stillinger. Desuden blev han Godsejer i stor Stil, ejede det nuværende Ledreborg og de fleste Godser paa Kallundborgegnen, og blev Amtmand dér. Saa slog han sig paa Minevirksomhed i Norge og blev adlet 1674. Ogsaa Griffenfelds Fald klarede han, men i 1679 blev han afskediget og derefter satte han hele sin Formue til. Han døde 1692 og Christian d. V. bekostede hans Begravelse. Ved sit Giftermaal kom hans Slægt som angivet i Forbindelse med den føromtalte Kreds. Den anden er Poul Klingenberg (1615—90), Generalpostmester. Han er født i Hamborg og kom 1653 til København, hvor han reorganiserede det af Chri­ stian d. IV etablerede Postvæsen. Efter Enevælden styrkedes hans Stilling, han blev under Griffenfeld betroet Gesandt og adlet, skabte sig en kolossal Formue