BogenomKøbenhavnerne_1936-37

45 den Il s Livlæge. Knægten var opvakt og kom til Doktorens Broder, der var Tolder i Norge. Herfra tog han med megen erhvervet Handelsindsigt Tjeneste hos den tidligere nævnte Marcus Hess og blev »Rejsende« for ham i Spanien og England. Derefter besøgte han i egne Forretninger Tyskland, Rusland, Spa­ nien, Frankrig og England, vendte hjem til København og med sit Valgsprog »Gud giver sine Raad« tog han alvorligt fat paa Forretninger, tog Borgerskab i København 8. Maj 1593 og giftede sig med Mette Lauridsdatter, der kort efter døde. Saa ægtede han Borgmester Simon Surbæks Datter, der fødte ham 5 Børn til de 3, han havde med sin første Kone. Han var en from Mand og be­ tænkte sin Kirke, St. Nikolaj, rigeligt. Han blev Stadens driftigste Købmand og førte bogstavelig talt Krig med Englændere og Nederlændere. Med Brejde Rantzau, Statholder i København, dannede han et Hvalfanger-Selskab, drev med Thomas Lorck og Klaus Condevin Hvalfangst paa Grønland, og efter Ti­ dens Skik dannede han Kompagni paa Kompagni, hvor ansete Borgere som Hans Reinholdsen, Søren Ingversen, Peder Andersen, Peder Kniphof, Iver Poul­ sen o. fl. var med. Kongen opfordrede ham til at støtte de Kompagnier, Kro­ nen oprettede, og sammen med den kendte Dr. Jonas Charisius var han med til det første Ostindiske Kompagni. I København ejede han en Række Ejendomme. Ved Kultorvet, som det nu kaldes, gik Mikkel Vibes Gade med hans Huse, ved St. Gertrudsstræde og Nørrevold havde han Huse. Vibenshus er opkaldt efter ham, ejede yderligere udenfor Byen Grunde med en Kro, hvor Skydebanen nu ligger, og 7 Haver og Urtegaarde udenfor Østerport. Han ejede det meste af Kvarteret om Nyhavn, Byens Side, der den Gang var aabent Land. Vi tør vel kalde ham den første københavnske Købmand af stort Format, derfor har vi dvælet ved ham. Hans Søn Peder blev adlet 1633 af Ludvig den XIII som Re­ sident i Paris, og Christian den IV stadfæstede hans Adel. Slægten blomstrer endnu i Norge. Navnet vil vi støde paa senere. E t Hængehoved var han ikke. Ved et Bryllupsgilde kom han i Klammeri med Professor Klaus Plum, der havde været meget uartig mod Vibe »med Glas at slaa sønder, item med Hvislen og Fløjten«. Plum gik først, men Kl. 10 gik Vibe med et stort Følge til Professorens Hus, hvor denne sprang ud med Kaarde i Haand og pryglede flere af Borgerne, hvoraf den ene, en rig og anset Mand, maatte lade sin ene Tøffel blive paa Gaden. Man tænke sig Borgmestrene Kaper og Hedebol i Gadeslagsmaal med Professorerne Arup og Vinding Kruse Kl. 10 om Aftenen — utænkeligt! Døden indhentede ham, da han var ude at bese en Byggeplads. Han døde 1624 og ved hans Jordefærd i St. Nikolaj saaes Rigens Raad, »Adel og Uadel i stor Frekvens«. Saa betydelig var ingen af hans Kolleger. Simon Surbæk, hans Slægtning, (1622—24) havde været Raadmand siden 1613 og døde 75 Aar gammel, hans Gaard laa, hvor Løveapoteket nu ligger. Han var med Thomas Lund den vig­ tigste Deltager i Klædekompagniet og den, der lagde Render fra Emdrup Sø til Staden. I det hele ser vi Byens mægtige Fremvækst i de Aar paa dens Borgmestres Rigdom, der er i stærk Modsætning til den forrige Periodes Beretninger om Fallit og Armod. Og i den følgende Periode træffer vi den Slægt, der var fremgaaet af Rig