BogenomKøbenhavnerne_1936-37

44 var bedst som Kronprins. Og det kan der ikke rokkes ved, de tre alene mindes af Folket som Personer i Stadens Historie. Det blev en Følge af Christian den IY ’s store Interesse for Staden i den før­ ste Halvdel af hans Regering, at Rigsraadets Adelsmænd nødtes til at være hyppigt i Staden, og København faar efterhaanden en stor Kreds af Adelige, der knyttes nærmere til Byen og spiller en Rolle i dens Dagligliv. Statholderen efter Walkendorf var Holsteneren Brejde Rantzau, der tog fast Ophold paa sin Gaard i Nikolaj Sogn. Her døde han 1618. F r a Walkendorfs Tid var Rigens Hofmester bleven fast som Statholder i Hovedstaden, men Christian den IV besatte ikke Posterne efter Rantzaus Død. Han var sin egen Rigshovmester og Statholder til 1627. Denne Periode af hans Regering, der gav saa store Løfter, vil vi behandle først, den adskiller sig saa meget fra den sidste langt ringere Periode. Med Gejstligheden stod Kongen paa en god Fod. Luther havde brudt Sta­ ven over de gode Gerninger og hævdet, at »bose Lehre ist schlimmer als bose Leben«. Og strengt rettroende Lutheraner var Kongen. Anders Sørensen Vedel havde været Frederik den I I ’s Sjælesørger, han havde samlet Kilder til Dan­ marks Historie og maatte aflevere alt til Professor Niels Krag. Han var efter at være fritaget for sit Embede flyttet til Ribe, hvor han i Domkirken holdt sin af alle kendte Ligtale over Kongen, og hvor han siden levede i F red og Stilhed til sin Død 1616. En meget sen Eftertid indskrev ham med Rette blandt Dan­ marks berømteste Mænd. — Biskop blev han aldrig. Povl Madsens Efterfølger som Sjællands Bisp blev i 1590 fra Bispestolen i Aarhus kaldet til Sjællands Bispestol. Han var født Københavner 1549, hans Fader var Præst ved Nikolaj, han selv havde i en Aarrække været Sogne­ præst ved Helliggejst og hørte til Niels Hemmingsens Skole. Han holdt Talen ved Christian den IV’s Kroning, blev en meget velstillet Mand og hans Slægt fortsattes i de Højlærdes Kreds. Hans Enke, der maa have været et godt Parti (den hidsige Kryptokalvinist Oluf Kock beskylder Bispen for »at ligge og vride i sit Guld og Sølv i Stedet for tilbørlig at røgte Herrens Menighed«), blev gift med hans Eftermand, den af os føromtalte Hans Povlsen Resen. Han døde 1614. Resen har vi omtalt under de Højlærde, hans Sønnesøn Peder Resen er den bekendte Skildrer af København. Listen over Borgmestrene til 1621 er lang, kun faa af dem frembyder særlig Interessee. Vi træffer Kæmneren Søren Flue (1591—96), Jacob Brun (1597—98), der kom i Skændsmaal med Walken­ dorf, da han havde skældt ud paa den afdøde Konge. Det gik ud over ham, han mistede sin Stilling, skønt han i Realiteten havde Ret, da Kongen havde forurettet en Borger. Straf fik han ikke, men blev blot administrativt afskedi­ get. Den rige Kristen Albertsen var Borgmester fra 1598—1616, han handlede paa Østersøen, havde tre Skibe i Søen og ejede mange Gaarde i København. Vi faar overhovedet det Indtryk, at de betydelige Købmænd i Tiden var Hus­ ejere en Gros, og alle havde de Haver ved St. Anne, altsaa i det den Gang ube- byggede Kvarter, hvor nu Rigensgade og Nyboder ligger. Den største af dem alle var Mikkel Vibe (1609—24). Han var født 1565 ved Holstebro, hans Foræ ldre var Bønder, hans Farbroder Præst i Tyregod. Han gik i regulær Handelslære, idet han efter at have gaaet i Skole i Viborg blev Dreng d. v. s. Tjener hos Dr. Peder Sørensen, der havde været Frederik