BogenomKøbenhavnerne_1936-37

46 dommen, endnu var velstaaende og blev den frie Stads Borgerskab midt i Aar- hundredet. 1 En Begivenhed i den Tid af stor Betydning er Christian den IV s Opførelse af den herlige Børs, der staar endnu. Det var i 1617, at Kongen besluttede at opføre Børsen, han vilde gøre Kø­ benhavn til en Storstad. Den Indbyggerantal var beskedent, kun 25,000 Sjæle. Men den laa ideelt for Handel, og man var begyndt at drage, Indien, China og Afrika ind i Handelen. Jen s Munk havde befaret Grønland, Ove Gjedde det indiske Ocean. Handelskompagnier var oprettede, Storkøbmænd som Vibe, Thomas Lorch, Surbæk, Baltzer Condevin, Basmus Hellekande, Johs. Braem og de yngste Hans Nansen og Henrik Müller prægede Hovedstaden. Der træng­ tes til en Central Halle og dertil blev Børsen bestemt — »vor beurs«, som Kongen siden altid kaldte den. Den staar nu — en lidt m isforstaaet Materiale- Restauration tiltrods — som den blev rejst, efter at Kontrakt med Ingeniør Johan Lemb i 1617 havde skabt Kristianshavn. Planerne overvejedes i 1619— 20, den er en ren Efterligning af de »Basilikaer«, som de romerske Cæsarer med samme Form aal rejste paa Forum , og som Middelalderen gentog i F rank ­ rig og Nederlandene, senere i England og Tyskland. Dens oprindelige Haandværker var Bygmester Laurids Stenwmkel, en Ho - lænder, en Elev af Anton von Opbergen, der opførte Tøjhuset og var Kongens Stadsbygmester. Han døde imidlertid og hans Broder Hans fik Arbejdet og se­ nere en Række Bygningsarbejder for Kongen. Stenhuggerne var Herman Rolle- finck og Geert Backmann, Tømrermester Widt Kragen, Murermester Morten Weichhardt og Skiferdækker Valentin Picker. De fire berømte Drager skyldes »Poussereren« (Støberen) Ludvig Heideritter. Alle har de været Udlændinge saanær som Anders Nielsen, der forgyldte Spiret, og Glarmester Bertel Johansen, der »satte« 350 nye Vinduer. Børsen var delvis opført i det ydre 1622, først 1623 begynder man at beskæf­ tige sig med dens Benyttelse. Men Arbejdet stod paa i en lang Række Aar, selv om Bygningen i 1624 betragtedes som færdig. Børsen blev Lager og Kramboder, Samlingssted for Købmænd, Posthus og Kontorbygning for Notarer og Mæglere. Lokalerne udlejedes, og Børsen blev Promenade for Stadens Beboere og en Seværdighed. Dens Historie vedkommer os ikke her. Af Købmænd, der i Christian den IV’s Tid havde Boder der, nævner vi Simon Surbæk, Werner Klaumann, Peter Mosfeldt, Johan Wust og de to be­ kendte Kristianshavnere Mikkel Kok og Jacob Madsen, til hvilken sidste Kongen 1639 udlejede hele Børsen. Den første Børsmester hed Gerhard v. Oesede, han afløstes af Jacob Madsen og blev Postmester til 1653. Vi skal senere omtale Bør­ sens Skæbne. . . Det er ofte sagt, at med det 17. Aarhundrede oprandt der under Christian den IV i København et lysende Morgengry, der varslede om store Dage. Men Ak! inden Middag var Solen blegnet, det, der var lovet, kom ikke, det blev vel ikke Natten, men Tusmørke der kom, og det varede mange Menneskealdie, føi dei atter blev Gry. Universitetets Kansler var efter Walkendorf den dygtige Christian Friis, der virkede fra 1596—1616, han hørte til de Adelsmænd, der havde studeret i de fle­ ste europæiske Universiteter — ved Københavns Universitet studerede Adlen