BogenomKøbenhavnerne_1936-37

1G9 Ernst Kølle. Denne mærkelige Mand, der paa Rad har været Assistent i Falcks Redningskorps, Manufakturgrossist og Medindehaver af en Natklub, fik sit Gen­ nembrud, da han i Vesterport aabnede sin intime Restaurant » Hos Kølle«. I det lange Lokale, der minder om Galleriet paa en engelsk Herregaard, samles de virkelige Kendere af Mad og Vin. Der tales aldrig højt hos Kølle, velsagtens fordi man er bange for at forstyrre Aromaen ved den ferske Laks eller den nyop- trukne Chateau d’Yqem. Selv Senskerne, disse forvænte Væsner, nævner Kølle med Andagt — og højere kan man vist ikke naa. I samme Aandedrag bør man ogsaa nævne Hotelejer Jørgensen jun. i Iiotel » Nordland « ude paa Vesterbrogade. Da Fader og Søn overtog Stedet, var det det gamle og forsømte »Provinhotellet«. Nu ligger her en lille Restaurant med Verdensry. Unge Jørgensen har sit Hjerte i Paris, og herfra henter han baade sine Opskrifter og sine Sevringsmetoder. Gamle Parisfarere faar et saligt Smil om Munden, naar de sætter sig til Hotel »Nordland«s berømte Hors d Oeuvre og faar Karaffelvinen serveret dertil. Men skraat overfor »Nordland« ligger den Restaurant, der frem for nogen anden har mit Hjerte. Det er Den kongelige Skydebanes intime Restaurant, som Direktør Poschmann nærmest driver som et Slags hobby. Han lever jo af sine Selskabslokaler, hvor Københavnerne holder deres Konfirmation, Bryl­ lup og Sølv- samt Guldbryllup, og derfor har han Raad til i de smaa elegante Lokaler ud mod Vesterbogade at vise, hvordan en Restaurant skal drives. Det kan aldrig blive billigt at spise og drikke et saadant Sted, men et Pai Timer i Restaurantens dæmpede Skær er alligevel Pengene værd. Der oplever man Mad og Drikke ophøjet til Poesiens Sfære, saa der er intet mærkeligt i, at der allige­ vel altid er fyldt i Restauranten. Det danske Køkkens internationale Ry er jo bygget paa vore Saltvandsfisk — og derfor er Fiskerestauranten ogsaa en speciel københavnsk Institution. De berømteste er Hammers Fiskerestaurant og de to Kroglier, den ved Gam­ melstrand og den ved Gammeltorv. Her udfoldes ikke nogen sæilig Elegance, her er det Varerne det gælder, og her svælger man i Kæmpehummer, Osteis, der aabnes lige fra Tønden, Torsk, Rødspætter, Sole — og i de senere Aar i høj Grad i Muslinger. Udenlandske Madkendere søger i stedse stigende Tal til Kø­ benhavn for at dyrke disse beskedne men ædle Restauranter, og blandt interna­ tionale Madkendere er deres Ry fuldt paa Højde med »Prunier«s og »Escargot«s. Af udenlandske Specialrestauranter er den største Ungarsk Vinhus bagved Helligaandskirken; her servres de ægte ungarske Paprikaretter, og her udskæn­ kes den fyrige ungarske Vin . . . og maaske skyldes det den sidste, at Restau­ ranten tillige er blevet det Bohemens Samlingssted, som har a øst et g ame Bernina. Relativ ny er Kapelmister Pippo Ronzonis »Ristoranle Itahano« xe d Stormbroen. Den slog an med sin Spaghetti, sin Risotto og sin glødende Chianti . . . og som gammel Italiensfarer har man vel Lov til at haabe, at den maa over­ leve Sanktionerne. Nogen hundrede Procents tysk Restaurant findes vel ikke, men i Universitetscaféen i Skindergade i »Faust« paa Østergade og i Cafe - tanique paa Nørrevold kan man faa sin Trang til tysk 01 og Sauerkraut tilfreds­ stillet. Det franske Køkken er jævnt fordelt rundt om paa Restauranterne, men derimod findes der mærkelig nok ingen speciel Restaurant, der sørger for nogen af vore kæreste Gæster, Englænderne. En initiativrig Restaurantmand vil faa