BogenomKøbenhavnerne_1936-37

170 en Kæmpesukces paa en ægte engelsk Inn, hvor der serveres Yorkshire Pudding, Silverside af Beef, Saddle of Mutton, Stegt Cheshire Ost, Jam-Rolls og de andre Retter, som Englænderen savner, naar han er i Udlandet. Det er svært at pege paa en Restaurant, der specialiserer sig i et særlig dansk Køkken, men skulde det være nogen, maatte det vel blive Drachmann-Kroen ude i det mangfoldige Lorry-Etablissement. Af alle forlorne Lokaler i Europa er dette det hyggeligste, og i rigtige Petroleumslampers Skær serveres her udpræ­ gede danske Kødretter og Æblekager og andre hjemlige Desserter efter vor Mor’s Opskrift. Et hundrede Procent dansk Fænomen er derimod Smørrebrødet og Smørre­ brødsseddelen — og begge Dele lærer man at kende i Davidsens Vinrestaurant paa Aaboulevarden, nu ejet af den dygtige Direktør Svensson. Her spørger man slet ikke om Udstyr; man slaar sig ned ved et Linoleumsbeklædt Bord, og af en Kældermester med Skødeskind faar man overrakt Verdens længste Smørrebrøds­ seddel, affattet paa Dansk, Tysk og Engelsk. Her serveres baade engelsk og dansk 01 — eller Vin fra en Kælder, der strækker sig langt ind under Aaboule­ varden og rummer mere end 500.000 Flasker. Paa Udlændinge øver denne paa samme Gang primitive og raffinerede Restaurant en ganske særlig Fortryllelse, enten Serveringen foregaar i de røgfyldte Lokaler eller om Sommeren ved Raad- husmøblerne under Havens ældgamle Træer. Københavnerne skeler jo gerne til Paris efter Restaurantidéer, og et Laan fra Seinestaden er et Sted som Lumskebugten ude ved Toldboden, hvor Chauffører, Arbejdere, Matroser og Direktører og Lensgrever sidder og gnider Albuer, mens de svælger i Lobescowes fra Chefens Kahyt, og mens »le patron« selv gaar rundt med Vinkåraflerne og slaar sig ned rundt omkring med sin hvide Kokkehue og sit blodplettede Forklæde. Typisk parisisk er ogsaa Apolio B a r i Vestergade, der slet ikke er nogen Bar, men en billig intim Restaurant, som har fundet mange Efterlignere. B a r’en er jo et intrnationalt Fænomen — og dog har den danske B a r sin ganske særlige Tone. Det er vor Gemytlighed, der gør, at Folk hurtigt smelter sammen langs Disken — uden først at behøve at drikke sig fra Vid og Sans. Jeg kan kun nævne nogle Stykker i Flæng. Der er d’Angleterres cirkelrunde Bar, i hvis Centrum den berømte Gr. George tyk og gemytlig regerer over Udlændinge og Danske. Der er »Kong Frederik«s meget besøgte Bar, der er »Trocadero«, hvor Letsindigheden holder til, der er Wivex’ Bar, hvor man søger hen for at faa en tilfældig Passiar til en Cocktail, Gustavsons Bar, der fortsætter uforandret, Whisky-Sour i Norden, National-Scalas Bar, hvor man deler sin Interesse mel­ lem den tørre Manhattan og den kunstneriske Underholdning. løvrigt vandrer man jo ikke mange Skridt i Københavns Gader, uden at de tre Bogstaver lyser en i Møde: B-A-R: Lexa Bar, Snack Bar, W indsor Bar, Casino Bar, Indian Bar o. s. v. i en Uendelighed. Fo r mange Mennesker staar den københavnske Natklub i et vist mystisk Skær, men i Virkeligheden er der ikke meget at sige om dem. Der findes siger og skriver to Natklublokaler, der tolereres af Politiet: »Guldaldersalen« paa F re­ deriksberg og »Adlon« i Nørregade. Provinsboere, der faar Adgang til et af disse Steder og tror, de skal kigge ind i Sodoma og Gomorra, bliver sørgeligt skuffede. Natklubberne er i Virkeligheden ikke andet end Restauranter, der