BogenomKøbenhavnerne_1936-37

149 Derimod respekteres naturligvis vore hjemlige Torsdagskoncerter i en saa- dan Familie, forudsat at Programmet har noget af virkelig Interesse at byde paa. Statsradiofonien har dog virkelig været i Stand til at opelske et Symfoni­ orkester, der under de hjemlige og ikke mindst de fremmede, store Dirigenters Ledelse Maaneder igennem indenfor hver Sæson efterhaanden har naaet et sær­ deles smukt Niveau. Og har Radioen gjort det af med en og anden af vore Kor­ foreninger, saa har den til Gengæld selv efter at have indoptaget i sig det opløste Palestrinakor, skabt et stort Første-Rangs blandet Kor. Og der er Lyttere, der gerne inviterer musikalsk Selskab paa Torsdagens »Stærekasse«-Koncert i deres Dagligstue — Aftnen iøvrigt i al Tarvelighed altsaa, det er jo dog Musiken, der er det afgørende . . . ! Vist skabes der et musikalsk Liv om Familie-Radioen sam­ tidig med, at den faar Lov til at dryppe Jazzens Gift i de unges Sind! Og paa samme Maade med Grammofonen. Regge Sider af Musiken er repræ­ senteret paa Pladerne i Familiens Grammofon-Ribliotek eller -Diskotek, som det hedder. Og den Ungdom, der vokser op i Læ af disse, den saakaldte mekaniske Musiks, to Stormagter, faar en international musikalsk Indstilling, en Overlegen­ heds Horizont, hvor de staar Ansigt til Ansigt med det ypperste indenfor baade Kunstmusiken og Dansemusiken og samtidig i den bedst mulige Form. Delvis som Reaktion og delvis Haand i Haand med Udviklingen af ¡Musik­ livet omkring Radioen og Grammofonen er der dog ogsaa blandt Ungdommen opstaaet en Trang til den personlige Udførelse af Musiken. Den har været saa gennemgribende, at den spænder fra de førende unge Komponister til Skole­ undervisningen. De gamle Kammermusikforeninger, der opstod lokalt, under­ tiden omkring den hjemlige Amatør-Kvartet, og hvoraf endnu Østerbros Kam­ mermusikforening bestaar, endda paa 25. Aar, maatte i flere Tilfælde resignere og slutte af. De unge Musikere dannede for at fremføre den moderne uden­ landske Musik Foreningen Ny Musik, der med sine Kammermusikaftener — en Tid i Glyptotekets Antiksal — for første Gang fremførte Værker bl. a. af Stra- vinsky, Bela Bartok, Hindemith, Darius Milhaud o. s. v. Mellem de klassiske hvide Marmorsøjler nød man med hellig Gysen de moderne »Atonalister« og lyt­ tede sig ind til Livet bag dem. Men ogsaa den maatte efterhaanden kapitulere. Navnene var blevet kendt, dens Mission var som saadan ophørt. Men vor egen Ungdom skulde alligevel have sit Forum. Det blev Det unge Tonekunstnerselskab, der endda allierede sig med den ældre, traditionsrige, men efterhaanden ogsaa stærkt reducerede Dansk Koncertforening« Her boltrer dansk musikalsk Ungdom sig, inddelt systematisk i Serier. Man mødes under mindre Former i Hornung & Møllers en famille-Sal og enten hører paa, hvad de unge danske Komponister Jørgen Bentzon, Finn Højfding, Herman D. Kop- pel, Syberg, Tarp og Flemming Weis ved Siden af de udenlandske Kolleger har at fortælle i Kammermusik og Sang — eller man præsenteies for, hvad dei skjuler sig af Talenter mellem vore udøvende unge Tonekunstneie, de voldende Klaverets, Violinens og Sangens Mestre, der ikke behøver at liem fø ie moderne Ting, men kan prøve Kræfterne paa de mere »taknemlige« klassiske Opgaver. Det kan ogsaa ske under større Former ved Orkesterkoncerter, der afhol­ des i Klerkegade i den tidligere Frimurerloges Festsal, der virker som Dekora­ tionen til et eller andet Heltespil i Sværd-Stil! Her er det de samme Komponist- og Solist-Navne, der staar paa Programmet, men med Arbejder, der kræver