BogenomKøbenhavnerne_1936-37
148 men ogsaa til at skaffe den bedst mulige Assistance af europæisk berømte Diri genter og Solister. Man har for saa vidt ingen Grund til at sørge over det, naar man tager i Be tragtning, at foruden Teatersalens nogle Hundrede Tilhørere kan flere hundrede Tusinde i deres Hjem lytte til disse Koncerter. Lad os kaste et Bilk ind i et saadant Hjem, hvor den kombinerede Gram mofon- og Badio-Højtaler er vor Tids uundværlige Del af Møblementet, og lad os høre, hvordan den benyttes i borgerligt Gennemsnit. E r Humøret til det, aabnes den første Gang under Frokosten, naar Fruen er alene med det yngste, endnu ikke skolepligtige Barn, og maaske har hun en Veninde paa Besøg. Mu siken fra Wiwex, eller en anden af de store Bestauranter, lyder, passende dæm pet, i Spisestuen. I Pausen kan man høre svag Summen af Stemmer fra Restau- ranten, Latter, Baslen af Knive og Gafler og enkelte lydelige Udbrud. Og Fruen og Veninden snakker ligesaa ugenert under Musiken som Publikum paa Restau- ranten. Det kan dog hænde, at Fruen et Øjeblik afbryder og lytter til en Violin, der smægter Mastalainens ungarske Folkevisetoner gennem Rummet, eller at Ven inden studser ved de brede Klange af Gounods Judex og netop faar indskudt: — Aa, den elsker jeg, før Passiarens ubrudte Strøm glider videre. Til Eftermiddagsteen kan man gaa ud fra en nogenlunde parallel Gentagelse — den kan varieres lidt med Grammofon-Udsendelser fra Sverige, nye Tone films-Arier eller Operettemusik fra et Eftermiddags-Ensemble. Men Udbyttet tør kaldes nogenlunde det samme. Børnenes Hjemkomst fra Skolen, undertiden med et Par Kammerater, kan føre til Afbrydelse af Radioen. Der er en ny Jazz- plade, en eller anden Trot, Rag, Blues eller Tango, der øjeblikkelig maa spilles, eller Gra.ce Moore fra den nye Film, hvis det kommer højt — ellers er der jo baade det uimodstaaelige Mandfolk Maurice Chevalier og den sjove Gracie Fields . . . . Naar Kaffen efter Middag er indtaget, Pressens Radioavis og Aftenaviserne gennemgaaet, melder Koncert-Mulighederne sig. Dér har hvert Hjem sin særlige Smag og Musikalitet — eller det modsatte! Der er den Lytter, som aldrig kan komme ud over Begejstringen for den mi rakuløse Mekanisme, Radioen nu een Gang er, og som derfor ustandseligt Afte nen igennem skifter. Næppe har han hørt en Første-Sats af en Mozart-Symfoni fra London, før han stiller ind paa en Verdi-Opera fra Rom for et Øjeblik efter at lytte til lidt »lettere Musik« fra Wien, Tschaikowskis Violinkoncert fra Bu karest og en Stump af Ouverturen til Jægerbruden fra Berlin. Saa er der Wagner-Entusiasten, der fanatisk lytter Aftnen igennem med ubrudt Trofasthed paa hele Götterdämmerung. Og der er Kammermusik-Dyr keren, der følger Pro arte- eller Lener- Kvartetten, overalt, hvor deres ædle Stry geklange genlyder i Æteren. Men selv i den musikalske Familie, hvor man ellers gerne lyttede til en Sym fonikoncert, hvor Toscani maaske dirigerer, kan det ske, at Forældrene maa høje sig, fordi Børnene har »et Par unge Venner til The« og derfor kræver Omstil ling til den blændende Jazz-Musik fra Savoy. Det er i alt Fald ikke i den Familie, der lyttes — en sjælden Gang — til de gamles Radiobal!
Made with FlippingBook