BogenomKøbenhavnerne_1936-37

150 orkestrale Dimensioner. Og det er forholdsvis sjældent, at man ønsker sig et af de forgyldte Sværd, der i Relief pryder Væggene, for at gennembore Kom­ ponisten! Den klassiske Orkestermusik har ogsaa sin Ungdomsforening. Den hedder Charlottenborg Musikforening, og dens Navn vidner om et skønt Kompagniskab mellem Kunstens og Musikens Muser. Et saadant findes selvfølgelig. Men Nav­ net her skriver sig desuden fra den Omstændighed, at Koncerterne afholdes paa Charlottenborg i Kunstakademiets Foredragssal mellem de antike Afstøb­ ninger, der i deres kølige, støvede men dog evigt levende Skønhed danner en vær­ dig Indramning om de klassiske og førklassiske Mestres Musik. De er ikke mindre end Modernisterne de store Forbilleder i Ungdommens Musikliv. Romantikerne er i mindre Kurs. Bachforeningen blomstrer i vor Tid med større Kraft end den nu næsten skyggeagtige Wagnerforening. Og lige- saa gerne Kunsten rækker Haand til Musiken, ligesaa gerne træder Musiken i vore Dage hjælpende til, naar Kunsten kalder. Og ligesaa gerne til den klas­ siske som til den moderne Kunst. Der spilles af De unge Tonekunstnere med ligesaa stor Glæde gammel dansk Musik under Poniatovskis Rytterstatue i Aften­ lampernes Skær paa Thorvaldsens Museum, som der musiceres moderne paa de radikale Kunstneres Efteraarsudstilling i Den Frie. Denne Delthed — som i Virkeligheden er en Enhed — i Ungdommens musi­ kalske Interesse, træder ogsaa frem i Skolemusiken. Her mødes Restræbelser fra Musikpædagogisk Forening om at skabe en elementær klassisk Uddannelse baade i Sang og i det nu saa stærkt anvendte Rlokfløjtespil — med den Imøde­ kommenhed overfor Elevernes Jazz-Glæde, der har givet sig mest eklatant Udslag i de saakaldte Skole-Jazzoratorier. De 24 Timer Trymskvadet og Skolen paa Ho­ vedet af Bernh. Christensen, der i sig selv repræsenterer Fællesskabet allertyde- ligst i sin dobbelte Celestin-Floridor-Egenskab af Organist og Jazzkomponist. Han er medvirkende til, at Skoleungdommen nu med lige stor Regejstring synger Schultz’ Sig Maanen langsomt hæver og Jeg elsker Bøf med Løg! Og er det forøvrigt ikke ganske sundt mod romantisk Skole-Anæmi? Regge Retninger, Blokfløjterne og Jazzen, har forøvrigt hver sin Ungdomssannnenslutning. De alleryngste mødes til deres Studiekoncerter med Rlokfløjtesolo og -kor i Kunst­ industrimuseet eller i Borups Højskole og gaar med den største Alvor og Idealisme op i deres Agitation for den ældste og reneste Musik. Og Jazz- ungdommen faar Studenterforeningens Mure til at ryste synkopisk, naar den samles i Jazzmusikforeningen for at akklimatisere sig med Negerrytmerne. Og dens Fanatisme er ikke mindre! Kun Operaen holder Nutidens Musik-Ungdom sig lidt fjernere fra. Finn Høffding alene vovede sig frem med Kejserens nye Klæder, af hvis Tøj der forøvrigt blev nok til en Dansesuite af moderne, klædeligt Snit. Mest af alt har Operaen maattet staa for Skud og jamret sig økonomisk, fordi den syntes al savne virkeligt musikalsk og kunstnerisk Liv. Tonefilmen har naturligvis ikke været helt af samme Retydning for Operaen som Radioen for den sym­ foniske Musik. Men det kan ikke nægtes, at noget har det dog at sige, naar man praktisk talt paa en hvilken som helst Tid af Dagen og for en god Krones Penge, uden Fest-Paaklædning, kan gaa lige ind og se og høre Beniamino Gigli synge ikke eet Operaparti, men en halv Snes Sange og Opera-Arier — 0111 -