BogenomKøbenhavnerne_1936-37
138
mellem Mestre og Svende afløstes a f den sociale Modsætning mellem Arbejdsgiver og Arbejder , der hver for sig forskansede sig i deres store Organisationer, der hyp pigt tørnede sammen i de store Lønkonflikter,— til Skade for Produktionen og Landets Økonomi som Helhed. Først i den nye italienske Korporationsstat og i det nye Tysklands stærke Understregning af Folkefællesskabet ser man Forsøg paa at bygge Bro over den Kløft. løvrigt bar mange a f de Tanker, der dæmrer for vore Dages Socialreformatorer deres Udspring fra de Ideer, der i sin Tid blev formet i Pave Leo XIII berømte Hyrdebrev om de sociale Spørgsmaal, »Berum novarum« i 1870. Ogsaa her i Landet er der Tendenser til at nærme de to Parter, der jo dy best set har fælles Interesse i Virksomhedens Trivsel, til hinanden, og undgaa øde læggende og opslidende Arbejdskonflikter. I den Henseende har Den faste Vold giftsret, der oprettedes 1900 og fik nye Hammer om sin Virksomhed i 1919, betydet overmaade meget. Foruden Industriarbejderen har de senere Decenniers stærke Udvikling skabt andre betydelige, nye Grupper af arbejdende Københavnere. Trafikkens vold somme Stigning har medført, at vi har faaet en stor Stand af Trafikfolk, Sporvogns konduktører, Jernbanefolk, Chauffører — og hvorfor ikke nævne Flyverne med. Vender vi et Øjeblik Opmærksomheden bort fra Haandens Arbejdere og Funk tionærstanden og ser paa de talrige Københavnere, der kommer ind under Be grebet Aandsarbejdere , bemærker vi ogsaa der Organisationslivets stadigt stigende Betydning. Lægerne har i »Almindelig Dansk Lægeforening« skabt sig en ual mindelig fasttømret faglig Organisation, i hvis Hænder en ikke ringe Indflydelse er lagt, Juristerne har i Sagførerraadet faaet et Organ a f stor Indflydelse indenfor Standen i dens Forhold til Offentligheden samtidig med at »Juristforbundet« i Lø bet a f de sidste 4 Aar er vokset til en anseelig faglig Sammenslutning paa bred Basis. I »Koda« har Komponisterne faaet et virksomt Værn for deres Bettigheder og økonomiske Interesser, Pressens Folk har i Journalistforbundet, der er den egentlige Fagorganisation og i Journalistforeningen, der har et mere selskabeligt Præg, skabt to gode faglige Bammer. Ogsaa Forfatterforeningen har i de senere Aar lagt stadig stigende Vægt paa det fagligt-sociale, og de to store københavnske Lærergrupper, Kommunelærerne og Kommunelærerinderne, har opbygget yderst effektive faglige Organisationer. Ved Siden a f disse og andre lignende store Sam menslutninger a f talstærke Faggrupper, der indtager en vigtig Stilling i Sam funds livet, findes der jo et meget stort Antal af mindre Organisationer med mere spe cielle videnskabelige eller lignende Formaal. Et meget stort Antal a f kendte Kø benhavnere møder vi ogsaa ved at blade i Skuespillerforbundets, Skuespillerfor eningens og Teaterdirektørforeningens Medlemsprotokoller. Ogsaa der spiller det organisatoriske og sociale en betydelig Bolle, meget mere end f. Eks. i de forskel lige bildende Kunstneres Foreninger. Samtidig er den gamle Tids ret faatallige Skrivere, Bogholdere og Copister blevet afløst af den store Skare a f Kontorfolk, der i 1900 blev sammensluttet med Han delsmedhjælperne i »Handels- og Kontormedhjælperforbundet«. I Øjeblikket reg ner man med, at der ialt er ca. 50.000 Kontorfolk her i Byen. Denne den danske »Hr. Larsen« har nu ikke, saaledes som man med en vis agitatorisk Tendens bar villet fremstille det i et Teaterstykke her i B}æn, »tabt Melodien«. Bevares,— det kan ske, navnlig hvis »Hr Larsen« er paa Kontor hos en czaragtig Arbejds giver, -forslige »vi-alene-vide-Folk« findes jo , selvom de er faatallige. Men stort
Made with FlippingBook