BogenomKøbenhavnerne_1936-37
137 holdt i Live, og havde ikke den naturlige Grobund i L a n d e t o g Handelen blev ret naturligt bastet og bundet. Men saa søgte den nye og fjernere V e j e v i fik de store oversøiske Kompagnier. Vi er inde i den Udvikling, der er kendt af de fleste: Haandværket forvandles grad vis til en begyndende Industri i større Stil. Handelen samles for Storhandelens Ved kommende i store Selskaber, en Detailhandlersland dukker frem samtidig med at Københavns Vækst øges, saa Varefordelingen til Forbrugerne gav Plads for den ny Handelsstand, Manden i Butikken. Den arbejdende Borgers Skæbne er naturligvis knyttet til Landets Fæ lles skæbne, — og Tiden fra Deformationen til Begyndelsen af forrige Aarhundrede har ikke været vort Land gunstig. Danmark blev fra en Stormagt reduceret til et lille Land. Selve København voksede ganske vist stadig i Kraft af, at den var Ene voldskongernes Besidensstad og Landets Flaadehavn, dets eneste Universitetsby og i det hele taget Kulturlivets og Samfundslivets Centrum. Men bag hele Enevæl dets Glimmer, skjulte der sig megen Fattigdom og Elendighed i København. Vi behøver ikke engang at vende de allermørkeste Blade under de store Epidemier eller Bombardementet, for at se, at Kaarene ikke var de lyseste for den jævne Mand. Indenfor Haandværket opstod den store internationale »Zunft« med dens mange — ofte barokke, ofte ganske gemytlige — Haandværkerskikke. Samtidig støder man paa Arbejdsstridigheder mellem Mestre og Svende, der ofte medfører Stats magtens Indgriben. Ogsaa hvad selve Arbejdsgdelsen angaar, er Linien nedadgaa- ende. En ikke altid lige sikker tysk Smag sætter sit Præg, og den enkelte bliver mere efterladende med sin Arbejdsydelse. »Vore Haandværksmænd er alle dyre, arbej der langsomt og oftest slet og uden Smag«, fastslaar Bladet »Policeyschriften« i Aaret 1790. Linien fortsættes nedad gennem de nlyksalige Aar 1801 og 1807, hvis Ulykker mest direkte og føleligt gik ud over Københavnerne, og kulminerer økonomisk set i Statsbankerotten i 1813. Først efter 1820 er det, man igen ranker Byggen og tager fat. Og i den kom mende Opgangstid førte det arbejdende København godt an. Fødselsoverskuddet steg, Produktion og Omsætning steg,—kort sagt, man var inde i en Fremgangens Periode paa alle Felter. Industriforeningen oprettes, Skoler til Haandværkernes Uddannelse dukker frem, i 1840 oprettes Haandværkerfor- eningen og i 1862 ophævedes den ældgamle Laugsordning til bordel for nye Orga nisationsformer, der bedre svarede til Tidens faktiske Forhold i Erhvervslivet, fra den polytekniske Læreanstalt, som i 1829 var blevet oprettet af H. C. Ørsted, ud- gaar en Stab af dygtige Ingeniører til den frembrydende Industri og Handelslivet arbejder sig frem ad nye, større Baner. Det turde være nok blot at minde om, hvad der under C. F. Tietgens geniale Førerskab blev skabt i »de høje Hattes Tid« af Stor-Virksomheder som f. Eks. Det forenede Dampskibsselskab, Store Nordiske Telegrafselskab, Burmeister og Wain, De danske Sukkerfabriker, — derfor Besten morsomt nok har til Huse paa en Grund, hvor i sin Tid det ældste danske Sukker- rafinaderi, der opstod i Merkantilismens Periode, ogsaa laa , luborgs Fabriker, Københavns Telefonselskab, — ja, man kunde nævne adskilligt liere, der siden blev store og gode Arbejdspladser tor den arbejdende Københavner. Under alt dette blev helt nye Skillelinier skabt. Laugstidens Fællesinteresse indenfor Faget
Made with FlippingBook