BogenomKøbenhavnerne_1936-37

139 set er den københavnske Kontormand eller -dame et ungt, friskt Barn af Byen, der har et muntert Glimt i Øjet, har Interesse for Sport og Friluftsliv og desuden gerne udfolder sin Livsglæde i en rask Jazz. Den Stand, der oprindelig gav vor By dens Præg og dens Navn, Købmanden , hai natui ligvis spillet sin stoie Bolle indenfor de senere Aars Udvikling. Hande­ lens Mænd ei jo det økonomiske Livs Udkigsposter, der spejder efter og anviser de nye Veje, og gennem Oiganisering af Varernes Udveksling, gennem Oparbejdel­ sen af nye Markeder bl. a. ved en systematisk Reklamering, — der jo er blevet en hel lille Videnskab for sig, som man siger, — tilvejebringer Basis for øget Produk­ tion. Takket være Handelens kolossale Udvikling er den jævne Mand i vor Tid omgivet af større og mere mangesidig Komfort end tidligere Tiders mægtigste Mænd. Uden det verdensomspændende, fint forgrenede Handelssystem var Pro­ duktionen a f en Række a f de ling, der gør Livet behageligt for os, ganske simpelt en Umulighed. Et moderne Produkt, der ligger færdigt foran os paa vort Bord, er i Virkeligheden et Resultat af umaadelig mange forskellige Faktorers Samvirke, der atter forudsætter den klodeomspændende Samhandel. Tag som Eksempel en Æske Tændstikker: Aspetræet er fældet i Polens eller Lithauens Skove, Kemikalierne til Satsen hentet fra Italien, England og Amerika, Tændstikken selv fremstillet her paa Maskiner fra Sverige eller Østrig og til Pro­ duktionen er anvendt Kul fra Polen, Olie fra Amerika osv. Bag hver af disse En­ keltheder øjner vi Handelens Mand, der har sørget for, at Varerne førtes fra Op­ rindelses- til Anvendelsesstedet. Og ofte har Handelens Mænd virket direkte ska­ bende eller reformerende ind paa selve den hjemlige Produktion. Som Eksempel herpaa kan man nævne Gunni Busck , den store Smørgrosserer, der med sit strenge Standardiseringskrav til Leverandørerne i høj Grad virkede med til at højne Smør­ produktionen og egalisere den. Vi har tidligere i anden Forbindelse nævnet C. F. Tietgen’s Navn. Det er paa sin Plads her at minde om, at han var uddannet som en Handelens Mand. Ogsaa H. N. Andersen’ s Navn er det en Selvfølge at nævne i denne Sammenhæng. Blot et flygtigt Blik paa Bladene i Erhvervslivets Historie i de senere Decennier viser, hvilken stor og betydningsfuld Indsats, der er ydet fra Handelsstandens Mænd. Navne som Holger Petersen, Wessel & Velt, C. Olesen , Peter F. Heering , H. 0. Lange, Holten, Carl Lund, Zacliariae, Moresco, Otto Mønsted og Sthyr & K jæ r kunde sup­ pleres med mange andre, der alle bekræfter Paastanden om den frugtbare Veksel­ virkning mellem Handelen og Produktionen, der i Ledelsen af en Bække af vore store Virksomheder har fundet sit Udtryk i Kombinationen: en teknisk og en mer­ kantil Leder. Og ligesaa sikkert som Den polytekniske Læreanstalt og de tekniske Skoler samt Teknologisk Institut har været de nødvendige Forudsætninger for den industrielle Udvikling, ligesaa afgørende vigtigt har det for Handelsstanden været, at dens Folk paa Handelshøjskolen og Købmandsskoler har kunnet sikre sig en grundig og om­ fattende Uddannelse. I Grosserer-Societetet, i Grossist-Sammenslutningen af 1930, i de forskellige Brancheforeninger, og i Detailhandelens faglige Sammenslutninger har den kø­ benhavnske Handelsstand opbygget et System af Organisationer til \aretagelse af dens faglige Interesser, der i Aarenes Løb naturligvis ogsaa hai været, og stadig ei, af overmaade stor Betydning.