BogenomKøbenhavnerne_1936-37

127 I voi Gennemgang har vi kun mødt fo lke t en Gang, det var i Grevefejdens Tid, saa blev det for os et Begreb, og dets Rørelser var »Pøbeloptøjer«. Ene­ vælden blev støttet af et fornemt Borgerskab, Struensee faldt for Hoffolk og Mili­ tære. Grundloven blev fremtvunget af Borgerrepræsentanter og Universitetsfolk, det første Arbejdermøde i 1872 blev slaaet ned af Husarsabler. Og dog v ai det denne saakaldte »Pøbel«, det brede arbejdende Lag, der bar København fra den Dag, Erik af Pommern gjorde Byen til Danmarks Hovedstad. Den kommende Tids Historieforskere bør lade de altfor ofte vendte skim­ lede politiske Arkivsager ligge og gaa paa Opdagelser i det brede Folks ikke kortlagte Land. Hvad ved vi om Arbejderne i København fra Reformationstiden til vore Dage, hvor skal vi søge udtømmende Skildringer af Haandværkerlaugenes Liv endsige af deres Personer? Vi har Studier over Middelalderens Gilder, enkelte Træk af Laugslivet i det 18. Aarhundrede, og først med 1857 begynder de sam­ lede Oversigter over Haandværkets og Industriens Arbejdere. Vi er undskyldte, fordi vi i det foregaaende, der; efter Forholdets Natur kun kan støttes paa trykte Kilder, er tavse om Københavns Arbejdere. En Forfatter har sagt, »at Laugsvæsenet for Borgernes Virksomhed var det samme som Fæstningen for dens ydre, oprindeligt en skærmende Vold, der efterhaanden blev til et snærende Baand«. Da Næringsfriheden kom, havde København 53 Laug og 9 Korporationer. Tre af de gamle Laug, Færgemænd, Prammænd (Stenførere) og Silkevævere, var forsvundne, udslettede af Tekniken og Dampmaskinen. F ra 1840—61 er kun 50 Laug, der repræsenterer de kendte Haandværk og Detailnæring, desuden er der de 9 Korporationer. I 1841 omfattede Laugene og Korporationerne 15,717 Personer, i 1857 20,363. I 1840 var der lige mange Mestre og Svende (5524 og 5532) og halvt saa mange Drenge (2693). I 1857 kulminerede Tallene: Mestrene (6998) og Svendene (9600), Drengene naaede aldrig over 2776 i 1845. Korpora­ tionen Værtshusholdere, Øltappere og Kaffeskænkere (924), de laveste, større Slagtere (106). Men der var Laug, der kun talte ti Medlemmer eller derunder. Det var de gamle Haandværk Kandestøbere, Sværdfegere, Blytækkere- o. s. fr., der var ude af Kurs. Laugene var efter tysk Mønster med tyske Skikke. Drengene gjorde Svende­ stykke og blev Svende, optagne i Svendeherbergerne med Drik og Pengeafpres­ ning, naar man samledes om Laden under Oldgesellens Formandsskab. Svende­ nes Løn var naaet til 64—72 Skilling Dagløn. Arbejdstiden fra 6 Morgen til 8 Aften, for Svendene fra 4 Morgen til 6 Aften. De højstlønnede Svende naaede ikke 5 Mark i Dagløn ved Akkordarbejde. Naar Tiden var inde, og Forholdene tillod det, skulde de for at blive Mestre, lave et Mesterstykke, der bedømtes af Oldermanden i Lauget og to Skuemestre. Mestrene bestemte selv Tilgangen, og det var dyrt at lave Mesterstykke. I Mesterkredse herskede et utaaleligt Kancelliskriveri i Statens Mønster, Laugene vaagede ivrigt over deres egne Omraader, og det er pudsigt at tænke paa, at den Arbejderorganisation, der; i nogle og halvfjersindstyve Aar er vokset op paa den frie Næring, frivilligt har spændt sig i stramme Kancellibaand. In­ denfor Haandværkene vaagedes over alle Detailler. Bagere passede paa Kukken- bagere, Jernstøbere og Smede skændtes om, hvad de maatte lave, og udenfor