BogenomKøbenhavnerne_1936-37

128 Laugene stod Frimestrene, ældre Svende uden Mesterstykke, der bekæmpedes af Laugene. Med Tekniken var Fabrikerne kommet til; de støttedes paa kongelige Bevil­ linger, og deres Arbejdere stod udenfor Laugene. Det mærkeligste af alt er dog, at Næringsfriheden, der skabte vor Hovedstads Fremtid, blev bekæmpet med alle Midler af Haandværkernes egen Kreds. Det vil føre for langt yderligere at skildre Laugsforholdene med de privili­ gerede Laug, der begrænsede deres Medlemsantal, som f. Eks. Bagere, Barberer, Vognmænd og Bryggere. Billedet udviser for os kun de snærende Baand, der lammer al Foretagsomhed og Udvikling, noget nær det samme, som vore Ar­ bejdsgiver- og Arbejdersammenslutninger bærer henimod —i mindre Indtægt for det hele Samfund. Efterhaanden kom saa de nye Virksomheder, der ikke kunde rummes inden­ for denne snævre Arbejdsordning. Dampen indledte Aarhundredet, og i de halv­ tredsindstyve Aar bredte dens Følger sig langsomt. I 1839 havde Danmark 23 Fabriksdampmaskiner og 8 Dampskibe. Saa kom Dampmøllerne, og efter at Industriforeningen i 1838 var stiftet, tog Maskindriften Vækst. Det gik lang­ somt, men i Løbet af et halvt hundrede Aar var det Aartusinder gamle In­ ventar til Livets Fornødenheder ændret til det, vi nu kender i yderlig forbedret Maalestok. Jernbanen kom den 26. Juni 1847, først fra København til Boskilde, efter 1852 til Korsør, og København stod nu i Dampforbindelse med det øvrige Europa ved Dampskibene til Kiel. F ra de Aar begyndte den Kulturudvikling, der har gjort Kaal paa Natural­ økonomien, skabt den mekaniske Teknik og det specialiserede Samfund, vi nu lever i, et Maskineri med tusinde Hjul, drevne af den Kraft, Videnskaben har fravristet Naturen. Men tænk, at det er vore Samtidige, der var de første i dette! En Menneske­ alder er nu 60 Aar, og for 60 Aar siden var alt dette lige begyndt. Det Mellem­ led, der forbinder os med vort Samfunds Dagning, er vore Forældre, højt reg­ net vore Bedsteforældre for de unges Vedkommende. I 1918 døde en Overpræsi­ dent, der var født 1834! Og vender vi os saa til Arbejderbefolkningen, saa forstaar vi den umaade- lige Betydning, den har faaet for vort daglige Liv. Frederik den VI’s Københavnere kunde med Bøndernes Hjælp og Besigna- tion i deres overvættes Brug af Tjenestefolk klare sig uden Almue. Tænk en moderne københavnsk Bourgeois uden Arbejdernes Skare og prøv ikke paa at tænke et Kollektiv i den Situation! Det gik kun langsomt op for Arbejderne, hvor stor deres Betydning var endnu den Dag i Dag staar det ikke alle klart, at Arbejdet er det eneste, der repræsenterer Værdi, uden det er alle Verdens Skatte nytteløse og værdiløse. Arbejderbevægelsen begyndte i Fyrrerne. De sociale Spørgsmaal, som man skulde ti o, den franske Bevolution havde rørt kraftigt ved, interesserede ikke Intelligensen, og for den herskende Overklasse var Arbejderne kun nyttige Brik- ker. Grüne i »Københavnsposten«, springvis Goldschmidt i »Corsaren«, rørte \e d disse Spørgsmaal, men kun for at »nakke« de store og uden Forstaaelse af Spørgsmaalenes Betydning. Som den første, der viste Fortsaaelse for Arbejdernes Sag kan nævnes den