BogenomKøbenhavnerne_1936-37

111 Byen, der ved 1848 havde 120,000 Indbyggere, voksede i Tiden til 1860 til 155,000 Indb. Dette Aar ophævedes Demarkationslinien helt. Allerede i 1852 var Terrænet til Søerne givet fri og hleven delvis bebygget. Broerne opstod, men først 1870 blev Voldkvarteret givet frit, og Voldene begyndte at falde. Det vil altsaa sige, at først i 1872 skiftede Frederik d. VI’s København Udseende. Byens Styrelse var ikke væsentlig ændret ved den nye Statsordning. Alle­ rede 1840 havde Staden faaet en selvstændigere Kommunalforvaltning med tre kongevalgte Borgmestre og 6 borgervalgte Raadmænd samt den folkevalgte Borgerrepræsentation paa 36, der afløste de 32 Mænd. Men i 1857 kom den nye friere Ordning. Der blev 4 Borgmestre, valgt paa 6 Aar af Borgerrepræsen­ tationen. Overpræsidenten, der var Magistratens Formand, fungerede nærmest som Amtmand. Vi kommer senere tilbage til Kommunalbestyrelsen. Hvem var de ledende Figurer i Københavnerlivet i Frederik den VII’s Tid? Hof var der ikke noget af, det fyrstelige Blod rynkede paa Næsen ad Grevinde Danner, og »Folket« var ikke naaet videre end til at rynke paa Næsen ad denne »ophøjede« Folkets Datter. Selv langt op i Halvfjerdserne var »Grev­ inden« Emne for vore Barnepige-Fortælinger og Kommentarer, og drastiske var de Fortællinger, der fra Samtiden naaede den opvoksende Efterslægt. Hendes Ven Kammerherre Berling, populært kaldet »Trykkeren«, delte Skæbne med hende. Hoffets Personale var med Undtagelse af nogle ztinftige Adjutanter, hvoraf Kavalleriofíiceren Würtzen og den senere General Holten var de mest omtalte, omtrent det samme som i Christian den VIIFs Tid. Landadelen repræsenteredes kun af Hankøn i de politiske Kampe. I Politik var det Juristerne A. Krieger, Brock, Ussing og Liebe, der stod i Forgrunden. Ørsted døde, Bluhme og Bang ligeledes. I Handelsverdenen var det Købmands­ busene Hage, Pugaard, Broberg og Holmblad samt Bebslager Jacob Holm og fremragende jødiske Finansmænd som Levy, D. B. Adler og Melchior, der førte an. Baron Gedalja var en staaende Figur i Vittighedsbladene, han grundlagde Landmandsbanken. Bedaktøren af »Dagbladet« C. St. A. Bille og Ploug var Studenterverdenens største Talere, og Hostrup var Studenternes Digter. Stu­ denterlivet, der havde præget Byens Ungdom siden 30’erne, havde sin sidste Blomstring i denne Periode med Chiewitz, Molt Wengel og Chr. Richardt som Digtere. I 1857 skrev Hans Egede Schack sin berømte Roman Fantasterne, H. P. Holst digtede om Krigen, Carit Etlar skrev Gøngehøvdingen m. m. m., og det lette Teater besørgedes af Erik Bøgh, Heibergs Arvtager i Vaudevillen. Vil­ helm Bergsøe skrev »Fra Piazza del Popolo« og »Den gamle Fabrik«, og Søren Kierkegaards store literære Virksomhed endte i Sindssygens Mørke 1855. I denne Periode ebber dansk Digtning ud. Hvad der væsentligst prægede Tiden fra 1848 til 63 var Sprængningen af Voldene, da Fæstningen ophævedes, og København blev en aaben By. I 1852 trak Krigsministeriet Demarkationslinien tilbage til Søerne, først 30. Juni 1856 blev Vagtposterne fjernet fra Portene, og 2. Juli blev det bestemt at sløjfe Portene. Deres Sløjfning og Tilintetgørelse betegnes af en Forfatter som »en fredelig Storm paa Bastillen«. Nørreport laa allerede som et Gab 18. Okt. 1856, men de tre andre Porte faldt i 1857, og det København, der havde bestaaet siden Christian den IV ’s Dage, blev aabnet for den Fremtid, som er vor Nutid. I 1855 boede af Københavns 150,000 Indbyggere kun 7280 paa Broerne, og