BogenomKøbenhavnerne_1936-37

112 Frederiksberg talte i 1840 kun 2304 Indbyggere. Nu bor der af Københavns 617,069 Indbyggere 400,000 udenfor de gamle Volde, og paa Frederiksberg 106,251 Indbyggere. Og Forfatteren af disse Linier kan huske et øde Kvarter mellem Voldene og Søerne, ja alt, hvad der var brudt ned af Voldene, da jeg første Gang saa København for nogle og tredsindstyve Aar siden, var Stykket fra Sølv­ gade til Larslejstræde med en Bygningskarré mellem Frederiksborggade og Bo­ tanisk Have, der lige var flyttet fra Gammelholm. Aaret 1857 betyder iøvrigt et Skel i Københavns L iv ; det er det Aar, den demokratiske Kommunallov gives, og det Aar, da Aarhundreders Næringstvang pludselig giver Plads for den frie Næring. De seks følgende Aar opfyld­ tes af alt dette nye og af Truslerne sydfra, der førte til Krigen i 1864.

Krigen begyndte kort efter, Frederik den VIFs Død, og under dyb Sorg og bange Anelser sted­ tes han i E fteraaret 1863 til Hvile. F a a danske Konger har haft en vanskeligere Begeringstiltrædelse end Christian den IX. Hans sidste Hofmarskal, Oscar Oxholm, der ledsagede ham paa hans sidste Udenlandsrejse, har med­ delt mig, at den gamle Konge med en vis Til­ fredsstillelse for ham fremhævede, hvorledes den moderne Historieskrivning allerede nu indrøm­ mede, at han ved sin Begeringstiltrædelse havde set rigtigt, medens hans Statsmænd havde taget fejl. Hans jævne, men yderst fornemme Væsen, hans ærlige Bedelighed og tillidsvækkende Tro­ skab mod alt og alle, han selv skænkede Tillid, skabte om ham en Kreds af ærbødige, men op­

rigtige Venner, og af alle danske Kongeskikkelser er han vel nok den mest sympatetiske og dog fornemme. Han levede længe nok til, at al Misstemning fjernedes, den lange Forfatningskamp, som alle Demokrater den Gang betrag­ tede som et Onde, ser nu noget anderledes ud, og det er vel nok tvivlsomt, om ikke Forholdene i Landet var mere tillidsvækkende i 90’erne end nu. F jernt fra al Overdaadighed var hans Hof mønsterværdigt, en Ære for Landet og en Stolthed for København. Hans kloge Dronning deler Æren med ham. Og hvor­ dan Stemningen end kan have været ude i Landet under de politiske Kampe, hos Samtidens København betød Christian den IX og hans Hof kun Ærbødig­ hed og Kærlighed. Ingen, der har haft Lejlighed til at staa overfor ham, vil nægte, at hans ridderlige Væsen og jævne Menneskelighed fremhæver ham som den fornemste blandt fornemme Herrer, da Fornemhed blev rettelig forstaaet. Og som han var den Kreds, der omgav ham. Hans Hofmarschal, den forhen­ værende Gardeofficer Løvenskjold, der økonomisk og paapassende ledede Hof- fets Økonomi, var altid en populær Skikkelse i København. Overstaldmester Baron Haxthausen, General von der Maase, Chefen for Adju- tantstaben i mange Aar, Kabinetssekretær Trap og de ældre Officerskammera- ter, der altid vedblev at staa Kongen nær, dannede en fast og smuk Kreds om ham, ligesom han efter deres Bortgang valgte Arvtagere som Overkammerherre