BogenomKøbenhavnerne_1936-37

110 en sjælden Evne til at omgaas og behandle »den jævne Mand«, og at den Uvillie, hans private Liv skabte mod ham i HofTets naturlige Omgangskreds og Embedsstanden, førte ham over i et demokratisk Livssyn, der stod i skarp Modsætning til hans medfødte monarkistiske Indstilling. Han var en jævn Mand, og Nutiden burde opføre det stærkt paa hans Kreditside. Den Kreds, der ved Enevældens Ophør blev Regeringens Leder, har vi alle­ rede omtalt. Treaarskrigen ligger udenfor vort Emne. Frederik den Y IFs Mi­ nistre tilhørte i det væsentlige det nationalliberale Parti, der nu efter 1849 blev mere og mere konservativt under den stærke Opposition, som Bondevennerne med I. A. Hansen og Balthazar Christensen rejste imod dem. Peter Georg Bang, der før er omtalt, var en redelig Embedsmand, der væ­

sentligst støttede sig til Ørsted. Han var flere Gange Minister, i 1854 endog Konseilspræsident, men udmærkede sig aldrig som Politiker. Den mest fremtrædende blandt Tidens Politikere var Carl Hall. Medens jeg selvfølgelig ikke har kendt Bang, stod Hall mit Hjem meget nær. Han havde været min Faders Manuduktør og var min Bro­ ders Gudfader. I mit Hjem saa jeg ham ofte som en Mand paa henved de 70 med et smukt, ædelt Ansigt og nogle venlige, milde Øjne, men tillige en sjælden interessant Skikkelse. Han havde væ­ ret Nationens Afgud sidst i Halvtredserne, og om Danmark var bleven Republik i 1863, hvad der var stærke Ønsker om, vilde han være bleven Republikens Præsident. Krigen i 1864 og dens Udfald, hans Politiks Skibbrud, vendte Stemnin­

Carl Chr. Hall.

gen mod ham. Saa ramte Sygdommen ham i 1881, og jeg husker ham i de følgende Aar som en svag Olding med et underligt tomt Blik, vandrende rundt i Herlufsholms Park med sin Søn »Sekretæren«, men altid mild og venlig mod os Skoledrenge. Han var et Stykke af Danmarks Historie, det nationalliberale Partis ubetingede Fører. Hans Hustru, vi kaldte hende »Mutter Hall«, var en mærkelig bidsk og ejendommelig Kvinde, hun var født Brøndsted. Sponneck var en meget lille Mand, der altid hævdede sig mod at blive set over Hovedet. Han var ilter, men kunde være meget jovial og satte stor Pris paa at fortælle om sine Oplevelser som Kong Georg af Grækenlands Raadgiver blandt de nu halvt barbariske Hellenere. Hans politiske Rolle herhjemme var udspillet i 1854, men før den Tid havde han som Finansminister haft betydelig Indflydelse. Han havde sluttet sig til det konservative Parti i dets Kamp mod de Nationalliberale og maatte vige for Hall. Han blev saa Generaltolddirektør og rejste i 1863 med Kong Georg til Grækenland. Derefter blev han en Tid Nationalbankdirektør og senere Direktør for Handelsbanken. Om hans Dygtig­ hed som Finansmand er ingen Tvivl — en »Tyran« og en meget uomgængelig Værge! Han døde samme Aar som Hall, 1888. Kong Frederik d. VITs Regering bragte ikke mange nye Mænd frem udover de allerede nævnte. Bondevennernes Politikere kan næppe regnes for Køben­ havnere.