BogenomKøbenhavnerne_1936-37

109

F J E R D E K A P I T E L S A M T I D E N S K Ø B E N H A V N 1 8 4 8 — 1 9 1 2 I. HVORLEDES VORE KØBENHAVNERE BLEV TIL D ET vil maaske forbavse Læserne, at dette Kapitel til Overskrift har Samtidens Københavnere og derefter 1848—1912. Men for Forfatteren er dette virkelig Samtiden, selvom det drejer sig omnæsten 100 Aar. a jeg blev Student i 1885, tog min Formynder mig ud til SkodsborgBadehotel og gav til min Ære en Middag. Det var Grev W. C. E. Sponneck, der spillede en betydelig Rolle under Grundlovsforhandlingerne i 1848 og var blandt de første Ministre under det konstitutio­ nelle Monarki. Min Fader var født 1813, min F ar­ broder 1801, hele Kredsen af Gæster i min Mo­ ders Hus under min Opvækst var Frederik den VI’s og Christian den VHI’s Mænd, mine Lærere tilhørte den første Fjerdedel af det 19. Aarhun- drede, og da jeg som 6—7 Aars Dreng først gjorde Bekendtskab med København, var man i Færd med at forandre Frederik d. VI’s By til det Kø­ benhavn, vi nu kender. Forholdene har medført, at jeg lærte de fleste af de Mænd personligt at kende, der her finder Omtale, og det er derfor forstaaeligt, at dette Kapitel ofte fremtræder som Erindringer uden biografisk Underbygning. De yngre Generationer er biogra­ ferede i vor 2. Del. Min Barndom stod i Frederik den VII s og Grevinde Danners le gn , og Kri­ gen i 64 var Afslutningen paa denne Periode. Den Frederik den VII, Historien kender, er meget ulig den, der først mødte mig i Barnekamret. Foigudet af Folket, ilde omtalt, halvvejs foragtet af den nye Hofkreds stod denne Grund­ lovens Giver dog i et vist Skær for Tiden. Det er tvivlsomt, om han nogen­ sinde har interesseret sig for sin Kongegerning, der savner e th \e it Pi æg af Storhed og Fasthed; selve Grundlovens Givelse er et kynisk Skuldeitræk, og hans folkelige Fremtræden vel nærmest en Paradeforestilling. Hans Piivatliv var vel ikke anderledes end flere Forgængeres og meget lidt i Stil med »Guds Naade«, men det faldt ikke nogen ind at gøre Ophævelser ovei det. Tiden savnede ikke et Hof, og Rigsdag og Ministre havde ikke megen Bi ug foi en Konge, der vaii en Personlighed. Frederik den VII kunde ved officielle Lejligheder udmærket godt optræde kongeligt, og mere forlangte Samtiden ikke af ham. I sin snævre K ieds var han noget af en Tyran, men hans Dame kunde tumle ham og gjorde det. Dog skal det fremhæves, at alle Beretninger om ham samstemmei deii, at han besad