BispebjergHospital_1913-38

5 1

Jeg skal tillade mig at meddele resultaterne af røntgenbehandling a f 43 patienter med chronisk lumbago, formentlig i alle tilfælde torntapslumbago. Tilfælde a f lændesmerter, hvor disse kan have andre paaviselige aarsager som cancermetastaser, myelomer, avita- minotiske osteomalacier o. s. v. er ikke taget med, selv om der er udtalte torntapsforandringer. Endvidere er udskudt spondylitis ankylopoëtica, hvor røntgenbehandling forøvrigt i de faa tilfælde, vi har haft til bestraaling, synes at have haft god effect overfor smerterne. For spondylosis deformans vedkommende er de tilfælde ikke taget med, hvor der er tydelig discushenfald, idet denne forandring kan tænkes at bero paa smertevoldende processer, (jeg deler ikke Schmorls opfattelse af, at denne proces altid er traumatisk. — Forresten tyder min erfaring ikke paa, at denne form af den saakaldte spon­ dylitis deform, er videre taknemmelig at røntgenbehandle). Derimod er der i vort materiale mange patienter med randlister eller oste- ofytdannelser paa forkant og sider af corpora. Saadanne dannelser er jo næsten fysiologiske hos ældre og efter mit skøn næppe smerte­ givende. Lette former a f spina bifida, som jo findes hos omtrent 30 % af alle mennesker, er heller ikke udskudt, ej heller ubetydelige grader af sacralisation og lumbalisation. Endvidere findes 3 tilfælde, hvor forreste øverste kant a f et hvirvellegeme danner et corpus liberum. Vanskeligt har det været at afgøre, om polyartroitiske faktorer har kunnet spille ind i en del af tilfældene. F. ex. kan det være svært at vurdere, om en malum coxæ sen. med secundære forandringer i knæled og columna er polyartroitisk eller artrotisk. Man har imidlertid efter bedste evne søgt i det her fremlagte materiale at udskyde tilfælde, hvor der er sandsynlighed for, at andet end torntaplidelsen er aarsag til smerterne, men rene tilfælde i den forstand, at kun torntaplidelsen kan paavises, er ikke alminde­ lige, fordi torntapforandringerne jo som artrose i det hele taget er secundære fænomener. Endnu et forhold maa tages i betragtning, at lumbagosmerterne som tidligere sagt utvivlsomt er stærkest paa det tidspunkt, da bløddelene ødelægges, altsaa forinden de rønt­ genologiske forandringer er stærkt iøjnefaldende eller overhovedet paaviselige. Røntgenstraalerne virker kun smertestillende, ikke kurativt. Vi mangler enhver forstaaelse af, hvad der egentlig foraarsager straalernes smertenedsættende virkning. Det er yderst vanskeligt at vurdere resultaterne a f røntgenbe­ handling af lumbago. For det første fordi det drejer sig om et sub- jectivt symptom, smerter. Desuden kan der spontant komme kor­ tere eller længere ophør af lumbagosmerter. Endvidere kombineres røntgenbehandlingen i de fleste tilfælde i hvert fald en periode med