BispebjergHospital_1913-38

5 0

mellem torntappen e af vert. lumb. I I / I I I eller III/IV . Svækkelse p. gr. af influenzaen k an have væ ret e t disponerende m om ent for vedkomm ende traum a. Der har hidtil almindeligvis været skelnet mellem secundær lum­ bago og primær lumbago, den secundære udløst a f scoliose og sacra­ lisation et c., af betændelsesagtige eller tumorlidelser i hvirvelsøjle eller medulla, a f lidelser i underlivsorganer — særlig urin- og genitalorganer, a f infektionssygdomme o.s.v. Den saakaldte primære, »essentielle« lumbago er snart blevet op­ fattet som traumatisk (sprængning a f fibre i lumbalmuskulaturen) snart som »rheumatisk« — et taaget begreb, hvor lidelsen ogsaa nær­ mest er tænkt knyttet til muskulaturen. Den voldsomme muskelkon­ traktion ved lumbago gør denne opfattelse forstaaelig. Efter min opfattelse skulde sygdomsbegrebet: den essentielle lumbago kunne forsvinde: Muskelkontraktionen ved den saakaldte essentielle lumbago er ogsaa udløst a f en primær aarsag, som regel en lidelse af bløddelspuden mellem torntappene, a f ligamenta in- terspin, supraspinos, samt a f torntappenes periost og knoglevæv, ev. af anden columnalidelse f. ex. forandringer i articulationerne. I en tidligere publication har jeg udtalt, at den her beskrevne opfattelse ikke forklarer samhørigheden mellem lumbago og ischias. De iagttagelser over herhenhørende fænomener, som jeg i de senere aar har gjort, synes dog at give en nærliggende forklaring ogsaa paa denne samhørighed. I en senere meddelelse agter jeg at komme ind paa dette problem. Jeg har kaldt torntapslidelsen »osteo-artrosis proc. spin.« Stehr fra Rudolf Virchowkrankenhaus i Berlin slutter sig nøje til de af mig fremsatte anskuelser og foreslaar navnet »osteo-artrosis inter- spinosa«. Betegnelsen »Morbus Baastrup« har jeg ogsaa set i littera­ turen. Behandlingen af acute anfald a f den omtalte »torntapslumbago« vil ikke afvige fra den almindelige ved »hexeskud« anvendte: Ro, smertestillende midler, varme o.s.v. Medens behandlingen finder sted, resorberes hæmatomet. Massage kan formodentlig lindre smerter, beroende paa stærk og vedholdende muskelkontraktion. Ved den kroniske torntapslumbago« kan man forsøge de alminde­ lige fysiurgiske behandlingsformer, men hvis disse ikke hurtigt giver resultat, bør man forsøge røntgenbehandling, og — hvor denne svigter — i egnede tilfælde korsetbehandling for at opnaa anchylose eller operation, hvor forholdene indicerer dette. (Resection af torn­ tappe eller dele a f disse, ev. Albee’s Operat.). Meningerne vil sikkert være delte, om hvor længe man bør anvende de fysiurgiske metoder, før røntgenbehandling institueres — i hvert fald i Danmark, hvor kendskab til røntgenterapiens resultater ved rheumatiske sygdomme ikke er almindelig.