BispebjergHospital_1913-38

3 0

Dette Spørgsmaal er belyst i de følgende Undersøgelser. Hume og Smith viste, at den biologiske Effekt a f Carotin opløst i Paraffinolie overfor Rotter var saa lav, at Paraffinolien ikke kunde anvendes som Opløsningsmiddel for Carotinet ved Dyreforsøg, hvor­ imod Carotinets Stabilitet i Paraffinolien var god. Dutcher, Harris, Hartzler og Guerrant viste i Forsøg med Rotter, at smaa Doser Paraffinolie forhindrede eller svækkede Virkningen a f selv store Doser Carotin. Moness og Christianson anvendte som A-Kilde Levertrankoncen- trat opløst i Paraffinolie og som Kontrol Levertrankoncentrat i sam­ me Koncentration opløst i Olivenolie. De fandt, at den kurative Effekt overfor Rotte-A-Vitamindoser var de samme for begge Op­ løsningers Vedkommende, saaledes at Paraffinolien ikke havde no­ gen hæmmende Indflydelse paa A-Vitaminets Resorption. Ved en anden Eorsøgsanordning kunde Rowntree imidlertid paa­ vise, at Paraffinolien ogsaa paavirkede A-Vitaminets Resorption. Han satte Rotter paa en A-fattig Standardkost og gav saa knebne Mængder Levertran, at Dyrene trivedes langsomt. Nogle af Dyrene gav han fiffige Paraffinolie; disse Dyr døde, inden der var gaaet en Maaned efter Forsøgets Begyndelse, hvorimod Kontroldyrene le­ vede. Gav han derimod den til normal Trivsel nødvendige Mængde Levertran, var Paraffinolien uden Virkning. Disse Forsøg kunde bekræftes af Dutcher, Harris, Hartzler og Guerrant. Det er saaledes godtgjort, at Paraffinolien udøver en stærk Hæm­ ning paa Carotinets Udnyttelse og en lignende omend svagere Hæm­ ning paa A-Vitaminets Udnyttelse. Naar Paraffinolien nedsætter Virkningen af Smørrets A-Stof i ret stærk Grad, antager Dutcher og Medarbejdere, at det beror paa, at en Del af Smørrets A-Stof findes som Carotin. Man har diskuteret, paa hvilken Maade Paraffinolien hæmmer Virkningen af A-Stofferne; saaledes har Olcott og Matill villet hævde, at Virkningen beroede paa en Oxydation. Imidlertid viste Dutcher og Medarbejdere, at Hydrochinontilsætning ikke forhindredede Paraf­ finolievirkningen. Da desuden Hume og Smith har vist, at Stabilite­ ten af Carotinopløsninger i Paraffinolie er god, maa man anse Olcott og Matills Teori for modbevist og forladt som Arbejdshypothese. Den almindelige Antagelse er nu, at Paraffinolien virker ved at holde en Del af A-Stofferne i Opløsning i Tarmen og, idet den er uassimilerbar, fører disse ud med Fæces. Denne Teori, synes beret­ tiget bl. a. fordi Dutcher og Medarbejdere kunde paavise en Del a f den indgivne Carotin i Fæces hos de Dyr, der fik Paraffinolie. Paraffinoliens forskellige Virkning paa A-Vitaminet og Carotmet maa stilles i Relation til de to Stoffers forskellige Resorberbarhed. Der foreligger nogle Forsøg, som viser, at der er Forskel paa den