BispebjergHospital_1913-38

F ra Bispebjerg H ospitals Afd. B. (Chef: Professor, D r. med. E. Meulengracht.)

UNDERSØGELSER OVER VIRKNINGEN AF PARAFFINOLIEINDGIFT PAA A-VITAMINETS RESORPTION HOS MENNESKER*) A f Oluf Andersen. Det er gennem talrige Dyreforsøg i de senere Aar blevet fastslaaet, at peroral Indgift af Paraffinolie har en vis hæmmende Indflydelse paa Udnyttelsen af Fødens Carotin og A-Vitaminindhold. Herhjemme har Johanne Christiansen gjort opmærksom paa dette Forhold og anfører, at hun i sin Praksis har fundet flere Patienter med Symptomer paa A-Mangel, som mentes at være foraarsaget af vanemæssig Brug a f Paraffinolie. De første Undersøgelser over Paraffinoliens Virkning paa A-Vita- minets Resorption er, saa vidt jeg kan se, foretaget a f Burrows og Farr i 1927 og omtrent samtidigt af Dutcher, Ely og Honeywell. Burrows og Farr gav Rotter en smørholdig Standardkost og til­ føjede Paraffinolie, dels i Doser, der svarede til therapeutiske Doser, dels i Mængder paa 7—14 % af Føden. De gamle Rotter taalte denne Behandling, hvorimod de unge gik til Grunde. Dutcher, Ely og Honeywell fodrede i Rotteforsøg Dyrene med en Standardkost, hvori Smør var den eneste A-Kilde. Naar Smør gaves opløst i Paraffinolie fik Dyrene Xerophthaimi, og nogle døde; fjer­ nedes Paraffinolien helbredtes de overlevende Dyr. Disse Forsøg er senere gentaget a f Dutcher, Harris, Hartzler og Guerrant med samme Resultat. Jackson fandt ved at anvende minimale Doser Smør til Rotter paa en A-fattig Standardkost, at Paraffinolien hindrede A-Vitamin- virkningen, naar den blandedes med Smørret før Indgiften, hvorimod A-Virkningen var tydelig, naar Smør og Paraffinolie gaves hver for sig. A f disse Undersøgelser fremgaar det, at A-Stoffet i Smørret ud­ nyttes vanskeligt i Nærværelse af Paraffinolie. De nævnte Under­ søgelser siger imidlertid ikke noget om, paa hvilken Maade Paraffin­ olien virker. Da Smørrets A-Stof er en Blanding af rent A-Vitamin og Carotin i vekslende Mængdeforhold, ( Bauman, Steenboclc, Beeson og Rupel), faar man heller ikke noget at vide om. Paraffinolievirk­ ningen paa henholdsvis A-Vitamin og Carotin. *) Meddelt i D ansk pæ diatrisk Selskab 6 . April 1938 og paa 7. Nordiske pædiatriske Kongres Ju n i 1938.

Made with